KINN HERHE1). 473 Ikke længe efter blev Peder Due foged over Søndfjord og aflagde Som saadan regnskab over sagefa1det for aaret 1597. Fure i Askvold var den gang fogedgaard. Skjønt der senere hen fremkom klagemaal over Peder Dues færd, Synes han dog at have været en betroet mand. Da Jens- herren paa Bergenhus, Nils IVi1)2d, Sommeren 1607 var fraværende, fungerede Peder Due for ham og fik herved det hverv at arre- stere en svensk kaptein, Som med et skib var kommet til Bergen og vilde drage op til Finmarken for hos finnerne at opkræve skat til den svenske konge. Efter Nils WindS død i slutningen af 1614 eller begyndelsen -af 1615, klagede hans enke, fru Kirsten Jue1, for kongen over, at Due havde «falskelig gjort regnskab» for tienden af Søndfjord. Peder Due døde 1622. Hans enke A11ne, som de nærmeste aar efter mandens død synes at være bleven boende paa Bru, overlevede ham længe. Peder Dues eftermand paa Bru var Nils BusCh. Under 23de december 1625 eller kanske 1626 fik han af lensherren paa- BergenhuS, Knut Gyl(lens(jerne, tilladelse til at opsætte en flomsag i Harefossen i Guddalen Samt bygSe1 paa Bru og Fløholmens 1akSeverp. Ved brev af 26de januar 1628 stadfæstede kongen disse forføininger, der skulde gjælde for Nils Busches og hans kone Adelus Jakobsdatters levetid. 1 dette kongebrev kaldes Nils Busch foged over Søndfjord. Busch har været en velholden mand. Han kunde 1629 for- strække kongens kasse med et laan af 3O0 lod sø1v, som han først 10 aar bagefter fik tilbagebeta1t. Nils Busch eiede «sammen med sine stedbørn», Som det heder, en hel del jordegods, der laa dels i Søndfjord, delsi andre fogderier. Man har fra Nils Buschs haand en fortegnelse over alle gaarde i Søndfjord, og ligesaa har man fra 1657 opgave over det jordegods, som hans enke da eiede. Nils BuSeh døde 1645 eller 1646. I aarene 1642—1645 beboedes Bru af den danske adels- mand Eskild Gjøe til Br(mdholm og efter hans død 1645 eller 1646 af hans enke fru Emerentse Rose)ekranl.Z. Eski1d Gjøe var ritmester over det ene af de rytterkompanier, som kongen i slutningen af 164O befalede oprettet, nemlig det nordenfje1dske, og var i sin bestalling af 21de december 164 tilsagt en gage af 4O0 rigs- daler. Af gamle regnSkaber viser det sig, at Anders Matsen beboede gaarden i aarene 1657 til 1671, da han døde. Anders Matsen var da stiftsskriver over Bergenhus len, det vil sige, havde op- synet med kirkerne, deres jordegods og indtægter.
