Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/446

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


VEVRING HEF.B1—:1). 441 I de Smaa fjeldvande er røyr og tildels Ørret Samt af og til aal. Skorvenvatn er det bedste fiskevand. K yst. Før-dejf)orde)2 gaar fra vest mod øst gjennem dette herred og har en kyststrækning, der er 56 kn1. lang. Fjorden kommer ind fra Kinn herred, har mellem FlokeneSet og den nordlige kySt en bredde 1.8 km., hvorefter den udvider sig og sender en mindre arm, Østre Floke)W2esvaag i vestlig„ retning paa FlokenesetS sydside og en arm, Gjelsviken, i sydøStlig ret- ning ind mellem Dyvikhovd og Selvikfjeld. — Paa DyvikhovdS nordside er bredden paa det Smaleste 1.2 km.; ved LeksneS bøier den sydlig, medens en arm under navn af Vær-ingj)’ord gaar 111od øst og ender i de to bugter: Nordviken og Redalsvike)?—. En arm af Vevringfjorde11, G—jØ2’íllg6bøl‘?ík8)2, gaar sydlig ind til gaarden Gjøringebø. Fra LekneS, hvor bredden er l.2 km., gaar Førdefjorden først sydlig og derpaa østlig under navn af .4alesund, der i den vestlige del kun har en bredde af 40O meter og i den østlige 700 meter, hvorpaa fjorden igjen udvider sig til 1.5 km. og gaar østlig ind i F ørde. Paa sydsiden danner den en liden bugt ved Løvik. Førdefjorden har et rent løb, er ved grændsen mod Kinn 387 meter dyb, hvorefter dybden aftager, nord for LekneS er dybden 335 1neter, i det SmaleSte af AaleSund 241 1neter, hvor- efter dybden tiltager. AnkerpladSe. I Floke)a1esvaage)2 er 8—-5 favne vand, i Nordviken, i Re(7als“a:iker)2, i GjØ*)’í’l2fl6bØl’íZx’6“l? og i Løviken kan ankreS. Under seilads her har man en god havn i Øsf)“e Flokenes- vaag med 16—7 favne vand og fortøiningSring i søndre la-nd. I Gjels“c“ik er der grundt ud for husene ved Selvik. Man ankrer her bedst østenfor den indre holme paa 7 favne vand. JordSn1onet er helst sa-ndholdig muldjord, ogsaa 1erjord og myrjord. Area1et af ager og eng er 5.3 pct., og herredet Staar sa-aledes med hensyn til area1 af dyrket mark høit blandt herrederne i Sønd— og Nordfjord. Tang til gjødse1 bruges ikke saa lidet, hvor den findes. Kornet fryser meget sjelden her i herredet. Naar saa sker, er det gaardene Steinda1 og Skorven1narken, det nærmest rammer.