Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/437

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

432 NoRI)BE BERGENHUS AMT. Dele af Soleimsda-len og næsten alle de gaarde i Naustdalen, der ligger nær elVene, er udsat for frost paa kornet. Tang bruges mest til foder og da især til svinene. I Naustdalen findeS endel myrer, myrlændte og tildels tørre Strækninger, der er skikket til opdyrkni11g. Omtrent ?’Z4 af herredets gaardbrugere har tilstrækkelig hjem- mehavn og gode fjeldbeiter. Der er yderst faa fje1ds1aatter, og disse kun øverst i Naustda1en. KVier (indhegninger) Ved sætrene er meget almi11de1ige. K v æget er i hele Søndfjord af samme race. Blanding med telemarkskvæg er forsøgt, men helt opgivet Den kvægbestand, herredet har, er Stedegen og har betingelser for at forædles til godt melkekvæg. Store myrer er der ikke; ved enkelte vande og e1vebredder er myrlændte strøg, saaledes i Naustdalen ved Øijordet og ved SavlandsVatn. Paa gaarden Soleim (øverste gaard i So1ei1nsdalen), paa Fauske og flere steder i Naustdalen findeS god brændtorv. Da de fleste brug ha:r Ved til brændse1, er torv endnu kun benyttet af faa, men flere er begyndt forsøgsvis. Der er enkelte smaa mu1te1nyrer paa fje1dene, og nogle aar sælges lidt. Skogarealet iNaustdal er opført sammen med Førde herreds. Birk er det almindeligste træ. Furu vokser spredt over det hele heri-ed, men ikke i større skogStrækninger. 0r, asp og rogn er der næsten over hele herredet. Ask og ek kun sparsomt. Hassel er der paa enkelte gaarde. Ener er meget udbredt. Birken er frodig og har i de sidste —5 aar udbredt sig ogsaa til strøg, der før har været skogbart. Furuen er ogsaa i ti1Vækst, men det gaar senere med den end birken. Næst birk er Or almindeligst De gaarde, som har skog, er: Kmakene.S—, Bjørkedal, Karstad, ZþIuledal, Æɔ“vik, G“rim.S“et, .4ase, Espehaug, Fiǫ“e, Herstad, Savland. Der fiskes ved kysten brosme, lange, kveite, sei, lyr, torsk hyse, hvitting og fly11dre. Derhos fanges kobbe (sæl), oter, nise og størje. Hjemmefisket er ikke af vigtighed og drives ikke af nogen som næringsvei. Udbytte af fiskerierne er omtalt under Førde herred, pag. 418. Ved gaarden Kroke)zes ved Førdefjorden er flere steder smaa S V o V l k i S anvisninger.