IN1)BE Hom1E1)AI. HEBBE1). 387 falder forbi KapStad i Dalsfjorden. Naar undtages det sidste stykke, løber den med temmelig stridt fa1d. Bygstadelven danner afløbet for Jøsepvatn samt flere større og mindre vande paa SydøStsiden af Litlehesten. Elven gaar under navn af Bringelandse1ven gjennem Birke- landsdalen, bøier øst for Birkeland i vest, danner Bringelands- tjernet og Hjelmelandstjer11et og løber forbi gaardene FauSke og Haugsbø, antager navn af BygStadelven og falder ud i en liden bugt af Dalsfjorden. Over elven fører 3 broer: en ved Bringe- land, en ved Yndestad og en ved Solberg. I herredets sydlige del ligger Øksnelandselven, der under navn af Sem2Wesetelven kommer fra nogle smaatjern beliggende paa vest- siden af Snehei. Denne elv løber veStlig forbi Sennesæter, op- tager et mindre ti1løb fra nord fra Aarebergda-len og gaar derpaa i syd, danner ØkSnelandsvatn og kort nedenfor dette et mindre vand, hvorefter den i Sydlig retning gaar ind i Kirkebø herred. Gaula, herredets største elv, er tidligere omtalt (bind I, pag. 292). I Gau1a er: Os(fos, Rekevik“fos, xllv(e)—e)ajb.S=, S(t)l(Z6j(“O—S’, Eikel(m(Zs:fos. NedSlagsdistrikter: Km.2 Del af Gau1a . . . 376.4 Del af DalSelven . 2.4 Del af Gudda1selVen . . . 8.8 Del af Hovlandselven ..... 39.6 Del af LangedalenS vasdrag . . . 14.8 Del af Jø]stra ..... 6.8 Bygstadelven ........ 36.4 Indsjøer. Efter karter-ne er her l27 vande, der helt eller delvis tilhører dette herred. Viksvat)2 i den midtre del af Gauldalen er l4 km. langt. Det deles ved et smalt sund; den nederste del er 4 km. lang og kaldes ofte H(“estadjjor(Zen; den har en største bredde af henved 2 km. Ovenfor sundet udvider vandet sig til henved 1 km.s bredde og strækker sig østlig og nordøstlig mellem dyrkede bredder til noget forbi gaarden Kvamme, hvor det S111a-lner til O.4 km.s bredde, hvorpaa det igjen udvider sig, og en bugt gaar i nordøst til Vik og en i øst til Aspesæter. Haukedalsvat)?W, af hvilket kun den søndre del i en længde af 3 km. tilhører dette herred, er i det hele 11.5 km. langt. Fra syd- enden strækker dette vand Sig først nordlig til lidt nordenfor herredets grændse mellem dyrkede og bebyggede bredder, men bøier derpaa i nordøst. Dets største bredde omtrent ved herreds- græ11dsen er henved 2 km.
