34 NoRDRE BEBGENHUS AMT.
staar af granit og naar op i Jostedalens is og sne. Ellers er her
gneis det faste fjeld og over den skifer og høifjeldskvarts.
Skiferen optræder tildels paa Lysterfjordens nordvestre side
og giver her frugtbart land. Den staar ogsaa i høiden i Fortun-
dalen og giver gode beiter.
I Kroke(lalen er nogle terrasser, en lavere —58 m. og en
høiere 131 m.
I Fortzm(lalen mellem Lysterfjord og Eidsvatn ligger løse
masser, der bestaar af sand og rul1estene.
En ikke synderlig jevn terrasse paa elvens venstre side har
en høide af 8 m.; de løse masser skraaner til en flade ovenfor
Eide opimod fjeldsiden paa dalens venstre side, hvilken flade har
en høide af 33 m. Hvor Mørkrisdalen udmunder, ligger ter-
raSSer ved Bo1stad; bag BolStad har terrassen en høide af 119 m.
Bag denne terrasSe ligger en flade 33 m. o. h.
Ved Lyster (Dale) hovedkirke, hvor Dalsdalen kommer ned,
er terrasser paa 29, 74 og 89 m. og den høieste ved Skaar 130 m.
Inderst i Gaupnefjorden, hvor Jostedalen og Engedalen støder
sammen, er terrasSer; udfor Engedalen ligger i hoveddalen 3 ter-
rasser foruden nogle mindre.
Omtrent 2 å 3 km. op i hoVeddalen ligger Høgem-oens ter-
rasSer 96 m., og ovenfor dem1e synes der ikke at være terrasser
i Jostedalen.
Elve. Foruden mange mindre fjel(lbække er der i Lyster
l1erred 4 større vasdrag med bielve, nemlig (Wla, Fortzmdalselven,
2I[ørkris(lalselven og Joste(lalselve)z, —hvilke før er omtalte under
de større vasdrag (I pag. 276, 28l, 283 og 286). Hertil kommer
Dals(lalselven, Feigume1ven og KrokedalSe1ven.
Z)(lZ8(Z(lZS’(’Z(?(’)l springer ud mellem Vardefjeld og Fivlenaase og
løber først et stykke nordover, men bøier saa sydover og falder
mellem Vold og Kvale i Lysten-fjorden
Den modtager tilløb af:
K()lstadelvm, som springer ud i egnen mellem Kongsda1snaase
og Raufje1d, rinder Sydover gjennem Smørvivatn og Kringlevatn
samt falder i DalSdalselven nedenfor Kolstad.
þV(’lÏ()Vll))l(?ZI)(’)2 kommer ind fra Aa1—dal nordom Grubefjeld, rinder
først sydover og Saa vestover gjennem flere smaavande og falder
forbi Feigum i Lyste1—fjorden. Et lidet Stykke ovenfor sit udløb
danner elven den vakre Feigu1nfos.
Feigmnjb.S“.S0en er et ved sin høide og vandmasse udmærket
vandfald, som kommer ned i baggrunden af en heSteskofo1—met
fjeld(lal, der gaar umiddelbart op fra LySterfj0rd. FosSen ligger
øverst 446 m. O. l1. og dens fod 25l m., følgelig er foSsens høide
195 m. FoSsen deles straks i begyndelsen ved et fjeldstykke i
