Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/378

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

YTBE HOLMEDAL HEHnEn. 373 Dalene i det hele har god jordbund og hører til de bedste egne i fogderiet. Kun paa enkelte fjeldgaarde er man udsat for misvækst. Intet særligt sted er i almindelighed udsat for frost paa kornet. Det Skulde da være hende1seSvis i den øvre bygd i Guddals sogn og gaardene Norddal og F()ssed(al i Dale sogn. Tang bruges tildels til gjødsel. Area1et er saaledes udnyttet: Ager . . . km.2 Eng . . . 18.7 » Ager og eng . . . . . 22.5 km.2 Skog ........ 118.() » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is ..... 364.5 » 505.() km.2 UdSæ(l og av1 pr. maal Samt fo1dighe(l. U(lSæ(l pr. maa1. Avl pr. maa1. Fol(1ighed. Havre . . lOO l. 5.6() hl. 5.6 P0tel)e1’ . . 30O » 2l.OO » 7.() Græsfrø ........ 3 kg. —— —- Herredsstyre1sen har anslaaet arealet af d yrkbar, men udyrket jord til 3000 maal, værdien af l maal jord til kr. 120.0() og omkostninger11e ved dyrkningen af 1 maal til 5O kr. Lidt nyland er opryddet i senere aar. Dyrkning af korn er aftaget noget. I 1895 fandtes 7 Slaamaskiner. “Det gamle Vandsyge eng1an(l afgrøfteS mere end før. I flere gaardes udmarker, særlig i Holmedal sogn, ligger adskillige udyrkede strækninger, Som egner sig til dyrkning, navnlig paa gaarden Rive(lal, Holme(lal, l‘’ik og flere steder. Det antages, at omkring et par tusen maal jord ligger uindhægnet og udyrket inden herredet, hvilke Særlig vilde egne sig for dyrkning. I herredet er l1j emmehavnene flere steder utilstræk- kelige, og der er faa gode fjeldbeiter, ligesom der ikke er store fjeldvidder i forhold til kreaturanta1let. De bedste fje1dbeiter har gaardene Slettel(m(l, Kalstad, Laukelaml, Standnes og Rivedal.