368 NORDRE BERGENHUS An1T. Der er endel sætre med gode beiter. Landet i herredets østre del paa sydsiden af Dalsfjorden og i vest begrændset af F1ekkefjorden Samt Gu ddalen. Fra Svahei i Indre Holmeda1 strækker sige nordveStlig ZV())“(Z(Z(lZ—S‘]l(’í(’)l1 med jevnt fald nordover mod DalSfjor- den, mod vest grændser den til DalSbygden og Vasdale11. Mindre dale gaar her temmelig dybt ind, Saaledes Norddalen fra gaarden Hauge i Vasdalen og Skadalen fra gaarden Risting østlig hen-— imod Norddalens øvre del. “ Paa Vasdalens sydside fortsætter fra Indre Holme(lal Stein- S(’tZl6í6llW under navn af Kalsfa(lheien, Skrafleheie)a, Bjo)“(Zalsheien, 539 m., og ender med Svinevikheien, 510 m., Klibbere)z, 539 m., og Sfavsheien, 48O m. Steinsetdale)z, der begrændser SteinSetheien, er temmelig dyb og gaar fra gaarden Gal1efoss i Guddalen i nordlig retning til tæt ved herredsgrændsen. Ä Fra Gudda1en gaar endvidere i nordlig retning et par dale,„ en mellem Steinsetheien og KalStadheie11 og en mellem Kalstad-e heien og Skratleheien, i den øvre del af denne ligger Lomsvøtn. Bj()r(lalen gaar op fra Guddalen mellem Bjorda1sheien og Svinevikheie11, K1ibberen og Stavsheien. Denne sidste hei falder steilt mod Stavsskaret, der kun ligger 157 m. over havet og for-— hinder Flekkefjorden med Dalsbygde11. Nedenfor dette Skar ligger Borf)eeimshei()n, ð71 m. høit, med steil side mod Dalsfjorden. Dalsøen, der ligger i Dalsfj0rden, naar til 82 m.s høide. Østligt for SteinSetdalen og den øvre del af Guddalen kom- mer ind fra Indre Holmedal Stein-9e(fjeldef, 753 m., og Høgehei, 869 m., mellem Steinsetdalen og Sørebødalen, hvilken sidste fra Nyksvatn gaar vestlig; Østenfor denne dal ligger KvangrøfjeldetS— vestlige afheld. Det trigonometriske punkt paa Kvangrøfje1d, der ligger paa- grændSen mellem Ytre Ho1medal, Indre Holmedal og Kirkebø herre(1er, er 920 m. høit. Ved dets sydlige fod ligger et dalføre med Bjerkaasvatn og nogle smaatjern. Vestenfor denne dal samt den nedre Sørebøda1 ligger Stor- )zaava, 735 m., med steilt fald til den nedre Steinsetdal og den øvre Gudda1. I Dalsbygden og i Guddalen er temmelig tæt bebygning af gaarde og pladse, og der er mange sætre. Landet i herredets sydvestre del, begrændset inord af Da-lsfjorden og i øst af F1ekkefjorden og Gu dda1en, er i den vestlige del ganske la-vt, hist og her med mindre aaser og fjelde, der tildels er skogbevoksede. Større og mindre vande og tjern ligger mellem fje1dene, fornemlig i den
