HYI.1.EsTA1) H1ä:HH1íI).::335 U(lsæd og avl pr. maal samt foldighed: I7dsæd Av1 — pr. maal pr. maal Fo1(lighed. i 1iter. i hl. Havre . . 102 —l.2() 4 Poteter . . . 27O 14.()(.) 5 Endel tang skjæreS af om vaaren og bringes Som gjødseI paa ageren. Ræketa.ng, hvor saadant findes, bruges almindelig til gjødsel. Dyrkning a-f korn er aftaget 11oget. Man lægger nu mere an paa at gjødsle engen bedre end før og indskrænker dyrkningen af korn. Der er udyrkede strækninger, men de ligger tildels saa høit, at det er tvilsomt, hvorvidt de egner sig til dyrkning. De udyrkede strækninger benyttes til havnega;ng, men da havne- gangene er knappe, er der neppe anledning til at opdyrke større dele der, uden at man vilde indhegne og opdyrke l1avnegangene til de enkelte brug. Indl1eg11ingen eller gjærderne falder kostbare. Hjemmehavnene er ikke tilstrækkelige De fleste gaarde har tarvelige havnega11ge. Endel gaarde har bra fjeldbeiter i den østlige del af herredet. Fjeldsla.atter findes ogsaa i Sl?Oɔ’(Z6lk(?)*’, Porten samt Lire-i(l, tildels i L—iþord og BØjîjO7’(Z. Kvæget er Stedegent, kanske hist og her b1andet. Opgave over kreaturhol d Samt fjærkræ 1ste januar 1891: Heste . . 227 Storfæ . . 3 07 O Faar . . 4 881 Gjeter . . 1 833 Svin . . . 281 Rensdyr . 1 HønS . . . 34O Meget store myrer er der ikke, men mindre mu1dmyrer skikkede for dyrkning. Der er enkelte mosemyrer, men ikke store. Torvmyrer er der enkelte steder af mindre godhed; de be- nyttes tildels, især ved sjøkanten, hvor der er mangel paa ved. Af skog findes 67 km.2, deraf 36 km.2 furuskog, 31 km.2 løvskog af birk og or. Skogen er mest af liden vækSterlighed.
