28 NoR1)RE BERGENHUs AMT. Smørvivøtn og fra dette sidste videre mellem Raufjeld og Kongs- dalSnaase. Det er en trang og steil sæterdal. ’ Vigdalen er en sidedal af Jostedalen; den gaar fra denne straks søndenfor Jostedalens grændse trænger østover mellem Kolnaase og Buskrednaase, dreier Saa nordøst1ig mellem denne og Katteørenaase og videre mellem Kongsdalsnaase og Vangsen, idet den her taber sig i to sidedale under navn af Smaadalene op under Spørtegbræen. — Dalen er i sin nedre del temmelig aa-ben og bebygget, men blir efterhaanden snevrere, med steile sider og ubeboet. Vestenom Vigdalen ligger paa Jostedalens grændse det 1757 m. høie tr. p. Vangsen, østenfor hvilket en gren af Spørtegbr(een gaar ned og fortsætter sydover la-ngs grændsen mod den afrun- dede Buskrednaase; bræen har steilt fald mod Vigda1e11. Østenfor Vigda1en, mellem denne og Kolstadelvens dalføre, ligger Kongs(lalsnaase, 1583 m., og Katteør(maase, begge steile og skilt ved et 1i(let skar; begge er brædækket og er udløbere af Spørtegbræen. Paa Katteørenaases veStre Skraaning ligger den vel 8()O m. høie Storh(1z1g. Mellem den nedre del af Dalsda-len og Kolsta-delvens dalføre i vest, samt Mørkrisda1ens nedre del og det fra samme over Aasetvatn opgaaende dalføre i øst ligger søndenfor den sydligste del af Spørtegbræen en række toppe, tildels med steilt fald mod syd og øst, Saaledes Ra2()ffel(l. Sydlig for disse toppe følger Jetmunds- dalen og OpSarvatns dalføre. Søndenfor disse igjen ligger en fjeldStrækning, hvis nordvestre del benævneS IØin((fokj)“eld, den sydøstre del kaldes ]F?jøs)?enaase; her er paa denne Strækning en temmelig betydelig bræ. Der er steilt saavel vestover mod Dalsda1en som østover mod Lysterfjorden og Mørkrisdalen. 0pfor Lyster- fjorden ligger paa skraaningen det saakaldte Ørn(1skar. Langs fjorden er paa denne Strækning nogle gaa-rde, pladse og Sætre. Spørt(—gb)“(ee)z falder med sin vestre del ind over Jostedalen grændSe; men den største del af denne anselige bræ tilhører imidlertid LySter. Den har en midde1høide af l680 m., er ual- mindelig flad og strækker sig i nord lige op mod Martedalen, der ender i en botn, so111 i nord begrædses af MartedalSnaase; Syd- ligere ligger Leix”botnbræen, skilt fra den endnu sydligere liggende Gra(maase, l 71 7 meter. Længer syd blir bræen smalere og drager Sig vestover om- kring de fra AasetVat11 opgaaende sidedale; paa bræens østside mod Mørkrisdalen er mindre, i den nordlige del lidet udpræ- gede fjelde med smaa fra dalen opgaaende sidedale; længere syd ligger Kulinaase nordfor Aasetvatn, Tr()naklantm østenfor denne og den 1374 meter høie Sku-)“venaase. Den nedre del af skraa- ningen mod MørkriSdalen er overordentlig steil.
