Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/326

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SULEN HERRED. 321 Paa Indre Sulen, Ytre Sulen, SteinSundøen, Haagø og Aspø er der nogle udyrkede strækninger, som egner sig til dyrkning. I Sulen pleier vaaraannen at begynde sidst i april; høet slaaes i juli; kornet skjæres sidst i august eller i begyndelsen af september Hjen1mehavnene er utilstrækkelige og i regelen daarlige. Nogle ganske gode beiter forefindeS paa Indre Sulen og Stein- sundøen, bedst er de paa Indre Su1en. Fjeldslaatter er her ikke Paa de maade1ige beiter færdes endel udgangssauer. Faareavlen drives i ikke Saa ganske ringe udstrækning. Kreaturholdet er forholdsvis stort, men fodringen ikke altid go(l. Opgave over kreaturhol(l samt fjærkræ 1ste januar 1891: HeSte . . . 20 Storfæ . . l 25 1 Faar . . . 4609 Gjeter . . ’7 3 Svin . . 40 Høns . . 14 O Ænder. . . 3 GjæS . . . 2 KVæget er stedegent. Der kjøbes ikke heste for bygdens forSyning. 0pdræt og Salg af hornkvæg er tiltaget noget. Faareholdet er tiltaget meget. Melkeproduktionen er tiltaget 11oget. O Myrer, Som antages skikkede for dyrkning, er der paa Indre og Ytre Sulen samt paa Sl)GII1SI111dØe11, Haagø og ASpø. Gode torvmyrer forekommer mange steder. Torv benyttes som brændSel næsten paa hver gaard. Skog. Herredet er saa godt som Snaut; der a11gives 0.6 km.2 løvskog Bygningstømmer og brændeved kjøbeS. Middelpris i 1895 var pr. meterfaVn ved i indkjøbspris: birk kr. 14.00, furu kr. 12.00 og or kr. 8.00. Fm“evik, Krakken, Gylten, Kraakevaag, Kraakaase)zW og Krak- hellen —er de gaarde, paa hvilke der vokser nogle træer eller lidt skog. Ask, ek, rogn, aSp, or, og haSse1 vokser enkeltvis spredt. 21 — Nordre Bergenhus amt II.