Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

oCLEN HEHHEn. 309 0ldfund: Ste11alder . . . O Broncealder . . . O Ældre jernalder . . . O Yngre —— . . 4 Sum 4 De 4 fund fra yngre jernalder er fra FlolZzË (1 sverd), præste- gaarden (3 sneldehjul), ])ingen (1 klæberstensskaal i en ur med en helle over) og fra Østgz(le)z. Her fandtes i en større 1anghaug paa 2 forskjellige steder tilligemed aske og kul: a) sverd, øks og spyd og b) øks, spyd, 2 ovale Spænder og et halvt kvartsbryne. Evenvik kirke er en langkirke af tømmer, opført 1868, med 596 Siddepladse. Den har et nyere alterbillede. Eyv-in()(H“vikar kirk(ja var Evenvik hovedkirkes gamle navn. Lavik præstegjeld blev fraSki1t ved reskript af 18de december 1807; Brekke sogn overgik til Lavik ved resolution af 24de april 1858. Sulen præstegjeld blev skilt fra Ved reSolution af 22de Oktober 1887. Ved Evenvik kirke staar to stenkors, det ene nærmest kirken 1O fod høit og 4 fod bredt, det andet ligger 500—600 fod nordfor dette, 8 fod høit og 4 fod bredt; ved Siden af dette er en firkantet ti1huggen stenb1ok med et ca. 6 tommer dybt, rundt hul i den øvre flade. I en beretning fra 1626 heder det: «Munkene siges have i gammel tid paa begge korsmesSer holdt deres procesSioner med korS og fane om disse korS, og da Signet ager og eng.» St. Olav har efter sagnet bygget Evenvik kirke, saa-ledes Som A. Faye beretter: «Da St. Olav drog om iLandet for at udrydde den hedenske 0vertro, kom han ogsaa til Eivindvik i Sogn, og her opholdt han sig paa det Sted, hvor Prestegaarden nu staaer, og lod da op- reise de tvende gamle Steenkors, som endnu findes. Han lod Folket kristne og bød det at bygge en Kirke. Paa Gaarden Virkesdal boede paa samme Tid en Høvding ved navn Thorstein. Han gik just og slog Hø med sin Langaarv paa Virkesdalsmyrene, da Kongens Bud kom og bød, at han skulde lade sig christne og være med at bygge en Kirke. Thorstein blev saa opbragt ved dette Forlangende, at man endnu i vore Dage tydelig kan see dybe Furer i Myrene efter hvert Hug med Langaarven, som han nu førte vred i Hu. Endelig slængte han den bort, greb Øxen og svor, at kunde ikke det Træ, han nu huggede, tjene til Dørstolpe i Kirken, vilde han ikke gjøre et Hug mere i St.