Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/285

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


280 NORDRE BERGENHUS AMT. Kyst. Sognefjorden gaar gjennem herredet fra vest til øst paa en Strækning af ca. 81 kn1., hvoraf de vestligste 9 km. som grændse mod Hy11eStad herred. Fjorden er ualmindelig ren med meget betydelige dybder paa 450 til ca. 660 favne. Dens bredde varierer mellem 3.Ö til 6.5 km. Paa Sogne- fjordens sydside gaar ind to mindre fjorde. Ris)a(yËjor(len gaar 6 km. i sydlig retning og er indtil ca. 1.7 km. bred, og Eík8jÏ).()‘)’(Z gaar 4.2 km. i sydøstlig retning og er ind- til ca. 1 km. bred. Risnefjorden er mellem 40—-80 favne og Eikefjorden mellem 4O—5O favne dyb. Der er mindre bugter paa begge sider af Sognefj0rden; ellers er kysten i det hele lidet indskaaret. Havne og stoppeplaɔdse er: Ytre I:Øartholm, taalelig ankerplads paa 7 favne vand udenfor sjøhusene i den syd- lige bugt. I Risne)Ëjoɔ“(len kan ankres i bugten ved Brekke paa 5—S favne vand og ved Haugland paa S favne. V(B)’]2OZm? har god havn for smaafartøier paa G favne. Østenfor Larz“ik kirke kan ankres paa 8 favne; usikker a11kerplads. Ved Raaholm()n er ankerpla“dS paa 7 favne. I Eik(ZZ)’orrl kan ankres ved Holmen under vestlandet paa G favne og i bunden af fjorden paa 9 favne. J ordsn1onet i 11erredet er muld11o1dig sandjord med und- tagelse af enkelte gaarde i fje1dbygderne. Herredets d yrkbare areal er indskrænket. Sommervarme11 som vinterkulden er mere tempereret end i de længere inde i fjorden liggende egne. Herredet er imidlertid mere skikket for agerbrug, end de to kystherreder Sulen og Gu1en. De fleste og største gaarde ligger bekvemt til, og kun enkelte fjeldgaarde er i vaade Somre udsat for mis1ig kornhøst. Udsæden af byg er høist ubetyde1ig; den almindeligste udsæd er havre og dernæst b1andkorn. Poteter dyrkes overalt i store mængder. Kysterne langs fjorden har forholdsvis lidet dyrkbart land, da fjeldskraaningerne paa de fleste steder gaar steilt ned i fjor- den; det er fornemlig i mundingen af da1førerne, at de dyrkede strøg ligger, og jorden er her ikke daarlig. Udsat for frost paa kornet er enkelte da-lga-arde saasom Bo-S“dal, Avedal, Bjørkehaug, 2l[ølmes(lal og Støldal.