232 NoB1)RE BEHGENHUS AMT. Om kjæmpehaugene pa-a Bale skriver Christie 1827: «Paa denne Gaard, inde i selve Tunet, ligger en stor Gravhøi, som man kalder «Bjerkehaugen», fordi der fordum stod en stor Birk i Nærheden af Samme. Høiens Periferi er 1O0 Alen, dens Dia- meter 36.» — «Nede ved Stranden ligge de saakaldte «Bale- hauge», 3 Gravhauge, alle opgravede og de 2 næsten pla-nerede. Nedenfor den største af Ba1ehaugene ligger en urørt Skibshaug, 8O A1en lang og 9 Alen bred. Lidt længere hen mod Vest er en anden Skibshaug (undersøgt af Neumann). I Nærheden er Lev11i11gerne af en uhyre stor Ask, kaldet «Bale-Asken».» ( Christie omtaler endnu ð andre gravhauge sammesteds.) En af de to gravhauge nær Balholmen kaldes kong Beles gravhaug. Denne haug har bygden gjort større ved at kjøre sten paa, og videre er paa haugen sat en bautasten, transporteret fra Flesje, og som siges at have staaet paa gaarden Sande, før den kom til Flesje. I haugen ved siden af er et gravkammer, hvor Lo)“(mge har fundet endel jernSager. Navnet lC3alestrand, som man har villet udlede af sagn- kongen Beles navn, har ingen forbindelse med dette, ligesaalidt Som med Baldershagen. Va)zgs)zes, der springer frem pa-a den sydlige Side af fjorden, har været antaget for sagaenS Framnes, Fridthjovs hjem. Balestrand (Tjugun1) kirke, en ottekantet tømmer- kirke, er indviet 29de Oktober 1863. Balestrand kirke omtales ved 1323. þjúga kirkja var Balestrand (Tjugum) hovedkirkes gamle navn. PræStegjeldet er oprettet ved resolutio11 af 1ste marts l849. Den ældste kirke i Tjugu1n var sandsynligvis en stavkirke, senere, idetmindste i begyndelsen af det 18de aarhundrede, stod her en tømmerkirke, som blev nedrevet i 1865. I Bergens museum er et sterkt beSkadiget billede fra samme “kirke, forestillende jomfru Maria med barnet og en rose; det sidefe1t, som er ved1igeholdt, forestiller Johannes den døber. Billedet er sandsynligvis fra begyndelsen af det 14(le aarhundrede Mundal (Fjærland) kirke er en langkirke af tømmer, opført 1861. Mundal eller Fjærland a-nnekskirke har formodentlig eksisteret i katholsk tid, men nævnes ikke. I det 17de aarhundrede kaldes kirken Bøiem-S kirke efter gaarden Bøium. Vangsnes kirke er en langkirke af træ, opført 1861. Vangsnes kirke nævnes første gang ca. 136O og var en simpel, enskibet kirke, der nedtoges 1861. Kirken var, ifølge indberetning af 1722, «en gammel stav- kirke med taarn fra grunden, saa og en svale paa søndre Side og et vaabenhuS af Stavbygning. Indvendig vel holdt og ma1et».
