Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/229

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

224 NORI)RE BERGENHUS AMT. 2 Ager og eng .......... 9.1 km. Skog ............. 72.() » U(lmark, Snaufjeld, indsjøer, myr, Sne og 1S .... . ...... 544.9 » 626.() km.2 Udsæd og avl pr. maal samt fo1dighe(l: Udsæd pr. maa1. Av1 pr. maa1. Fo1dighed. Byg . . . . 50 liter 3.8O hl. 7.(3 Blandkorn . . 65 » 5.00 » 7.7 Havre . . . 9O » 5.4() » 6.() Poteter . . . . 3O0 » 21.00 » 7.() Af nylan(l er opryddet noget i de Senere aar. Dyrkning af korn er aftaget noget. 2 s1aamaSkiner fandtes i herre(let i 1895. HerredsStyrelsen har anslaaet area1et af d yrkbar, m en u(lyrket jord til 11000 1naa1, værdien af 1 maal jord til 175—-25O kr. og omkostningerne Ved dyrkningen af 1 maal til 8O kr. Dog bemærkes, at arbeidSlønnen er saa høi, at hvor forhol- (lenene ikke er særdeles gunstige, bruges fe1terne til beitning. Balestrand herred egner sig mere for dyrkning af pærer end af æbler. Der p1anteS aarlig mange frugttræer, hvilke kommer dels fra Korsør, dels fra Sandnes. En større frugthave har præstegaarden, der enkelte aar sælger frugt for kr. 1500.00. Større frugthaver findes ogsaa paa Vestreim og Eitun, hvilke gaarde er lidet skikkede for æbler. Dyrkningen af jordbær og bringebær er heller ikke uvigtig i Ba1estrand, og blaabær og tyttebær indSamles; tyttebærene sy1teS i tøndeviS. Dyrkningen af kjøkkenhavevækSter er af forholdsvis mindre betydning, og det heder, uvist om med rette, at herredet ikke egner sig saa godt for dyrkning af kaal og lignende; gu1erødder og andre rodfrugter trives derimod fortrinlig. Hjem mehavnene er for en del tilstrækkelige. Fje1dbeiterne er i det hele gode. Der er en del fjelds1aatter ikke saa langt fra brugene, men derimod haves en hel del teige- slaatter langs sjøstranden, hvorfra av1ingen for det meste trans- porteres hjem paa baad. Kreaturhold samt fjærkræ i Balestrand herred 1ste januar 1891.