SOGNDAL HEBBEn. 143 Fra dalens sydvestre side— gaar ud en lang halvø mellem Norumfjorden og Sognefjorden. I den østlige og høieste del ligger StorehogJ§“eldet, hvis høieste top naar op i 1202 m. ØverSt er her nøgne, forvitrede stenurer uden beiter. Store- hog er næsten altid bedækket med sne, kun i varme somre gaar den helt bort; skraaningerne mod fjorden er stei1e, paa de fleste steder er der kun liden anledning til dyrkning og bebygning. Lavere paa den søndre Skraaning ligger en myrstrækning ved Leikanger grændse. Paa halvøenS Sydvestre del ligger Talbe)“gj)“Pld, 1059 m., og Fimr(Ziteaas, 7 77 m. Aarø‘ielvens dalføre gaar fra bunden af Barsnesfjorden nord- over ind i Hafslo. Den vestre dalside er Steil, den østre for- nemmelig i den øvre del mere aaben. 0pefter dalen ligger enkelte gaarde og pladse. Landet nordvest for Sognda1sfjorden deles ved Sogndalen Øst for Sogndalen har den nordre del langs grændsen mod Hafslo herred en langstrakt ryg med flere udprægede toppe, hvori- blandt Torstadnakken, 160O m. høi med jevn, men temmelig steil Skraaning vestover mod Sogndalens øvre de1; søndre del af landet øst for Sogndalen er mere Smaakuperet med mindre vande. Langs Sogndalens nedre del er der under Skraaningen et tildels temmelig bredt, godt dyrket og tæt bebygget bakkeland aftagende i bredde nordover til Sognda1svatn. Langs dette ligger nogen bebygning. — De høieste toppe paa østsiden af Sogndalen er Simonsetnipa, 94l m., hvis østre Skraaning falder ind over Hafs1o grændse, den 1l61 m. høie 7blringen, let bestigelig og bekjendt for sin vakre udsigt, det langstrakte, smaatoppede Tømmeraasjjeld, Hara- berg, 957 m., paa vestsiden, ZVÍystølhaug, 949 m. paa sydVestsiden og den 981 m. høie, steile Nukenípa paa østSiden af Ha1sevatn; endvidere langs den mod Sogndalsfjorden og Aarøie1ven steilt faldende skraaning, En“glandsj)“eld, med den 8l6 m. høie Engla)2(Zs- h()vden og sydvest for denne det 784 m. høie Aaberget. Sogndalen er et meget betydeligt dalføre, der fra Sogndals- fjæren ved Sogndalsfjorden gaar vestover til Stenajeim og her bøier nordvestover; fra øvre ende af Sogndalsvatn kaldes det Selsengelvens dalj“øre, hvilket fortsætter nordover og deler sig oven- for Frudalsvatn i den mod nordvest gaaende Langedal, der naar op mod det under Steindalsbræen liggende Troil1avatn, og Tver- dale)e, der i nordøst1ig retning gaar op om de nær Hafslo grændse liggende Tverda1svøtn. Sogndalens nedre del er temmelig aaben, mere paa øst- end paa vestsiden, hvor bakkestrimmelen er langt Smalere,
