142 NORDRE BERGENHUS AMT. mod Hafslo er Smaa, de Sydover langs Lyster grændse liggende er noget større. Haugmæ1ens høieste del bestaar af to ved et skar skilte toppe; længere syd paa grændsen ligger Jakobsholten, Graabroderen og Blaø)ffeld; vestenfor de to første fjelde ligger Tirsholten og søndenom den nedre del af Amleelvens dalføre er Amleholten, 518 m. høi; mellem Amlebugten og Sognefjorden langs den skraaner fjeldet temmelig steilt af lige til fjorden. .4mleelvens dalføre gaar paa østSiden af Amlebugten østover nordenon1 Amleholten, bøier skarpt mod nord vestenom Tirs- holten og taber sig omkring det lil1e, nær Lyster grændse lig- gende Damvatn. Dalens nedre del har paa nordsiden et bebygget og ve1dyrket bakkeland, høiere op er det temmelig myrlændt. Mellem Am1eelvens og Kaupangerelvens dalfører ligger mange mindre fje1de, saaledes Vardeheien, 882 m. høi; fjeldet falder i jevn Skraaning ned mod Amlebugten, og har langs denne en temmelig bred, dyrket og bebygget bergfod. Kaupangerelvens dalføre gaar fra den nordvestre ende af Am1ebugten et kort stykke mod nordvest, bøier saa nordover og forgrener Sig høiere oppe, idet hovedretningen fortsættes op mod et lidet, paa Hafslo grændse liggende vand. Nederst er dalen frugtbar og bebygget, høiere op veksler myr, bakker og fjeld. Kroki Grovi gaar nordvestover og forbi Hammervolden og derfra nordover vestenom Pikhaug; dette dalføre er meget myr- 1ændt. Straks ovenfor Hammervo]den støder det Sammen med det dalføre, som gaar østover fra Eidsfjordens bund. Mellem Kaupangerelvens dalføre og Kroki Grovi ligger Pik- haugen, 838 m. høi; i den søndre del gaar den i en smal, brat, men bebygget strimmel, nedenfor hvilken der er en større myr- strækning. I den vestre del er der temmelig brat affald mod Sogndals- fjord og Eidsfjord, med kun liden plads for bebygning. Her ligger det 973 m. høie Hestegge)z, der paa Vestsiden fornemmelig i den øvre del har overordentlig brat styrtning. Lavere er det paa sydsiden liggende Dr()gejjel(l, der gaar ud paa neset mellem Sogndalsfjord og EidSfjord. Mellem Eidsfjord og Am1ebugten er et bredt dalføre. Egentlig bestaar det af to, eller maaske rettere tre i sin nedre del Sammenstødende dalfører, nemlig Kaupangere1vens dalføre med dets forgrening Kroki Grovi, som allerede er omtaIt, og det fra Eidsfjordens bund mod øst opgaaende da1føre. Dette kan benævneS Vestreimdalen; det er meget kort og har paa nordsiden tildels et lavt bakkeland, paa sydsiden er en større myrstrækning. Den er godt bebygget.
