II6 NORDRE BERGENHUS AMT. Om anlæg af en kjøbstad paa Lærdalsøren blev der vakt motion i 1838. Som motiv for saadant anlæg anførtes: « Allerede nu besøges Leirdals marked og Leirdalsørens handels- mænd af valderser og hallinger i mængde. I korntrange aar, eller naar fedevarer staar ringe i pris i Akershus stift, søger mange fra de øverste dele af Valders og Hallingdal ligesom maaske endnu flere fra de nordvestligste fjeldbygder af Gud- brandsdalen lige til Bergen, trods det uveisomme fjeld, der mellem Lomb og Lyster, mellem Hallingdal og Leirdal hidtil kun kan befares paa ride— eller kløvsadel, og trods den 16 til 2O mil lange søvei, der koster dem saamegen tid og Saa kostbar fragt. Allerede nu finder Bergens korn og salt, men fornemmelig Ber- gens stifts fiSkevarer vei over Halling-, Valders— og Gudbrandsdals- fjeldene og mere eller mindre langt udad dalene, de sidstnævnte endog til Land og Hallingdal.» Spørgsmaalet blev behandlet af en kgl. kommission. Lærdal herreds matrikulskyld er 587.01 skyldmark. Lærdal herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 44 ga-ardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matriku1skyld havde en gjennemsnitsskyld af 1334 mark. Ved udgangen af 189O var herredets gaardsnummere delt i 171 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen, efter opgaverne ved folketællingen i 189], var samlet i 120 selvstændige beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld er 4.88 mark. 13 brug af skyld 1.13 mark er skog eller vand eller lignende ubeboede skyldsatte brug. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var i 1894—1898 kr. 2456.00, i 1895—-1899 kr. 2456.00. Efter vedkommende sorenskrivers opgaver over solgte eien- domme i 1895 er matrikulskylden gjennemsnitlig i 1895 betalt med kr. 1 294 pr. skyldmark. I gjennemSnitsberegningen her er ikke medtaget et enkelt sa1g, hvor det er angivet, at stor husværdi har bevirket uforholdsmæssig stor pris. Opgaverne over husdy1—hold og udsæd er fra opgaverne ved folketællingen i 1891. Lærdal pr6e-S—tegaa)”d har ikke været gjenstand for almindelig reduktion efter lov af 19de juni 1882. Forskjellige dele af præstegaarden er dog paa anden maade frasolgt saaledes Præst- ødegaardsteigen (af areal 1O.537 ha.) i henhold til kgl. resolution af 4de marts 1898, jfr. red11ktionslovens § l7. Gaarden har nu en skyld af mark l0.12. Udmarken er ikke kartlagt, hvor- imod indmarken delvis er ka-rtlagt, og denne del har følgende arealer:
