Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/118

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


I.ÆRI)A1. H1—:BHE1). 11 3 løvskog af birk, or, asp, heg, rogn, lidt alm og li11d. Skogen er af maade1ig beskaffenhed. Paa gaardene Seltum, Stønjum, Vi-ndedal, l4spvik, .4aretun og Sandnes er furu i saavidt mængde, at den udgjør salgsvare. Skogen er vækSterlig. Foruden paa de nævnte gaarde findes i øverste skoggrændse- hist og her lidt furu, Som paa enkelte steder i de sidste aar synes at have øget. Meget bygningStømmer kjøbes. Lidt brændeved sæ1ges, men der kjøbeS omtrent lige meget.. Torv bruges ikke som brændsel. Middelprisen i 1895 var pr. meterfavn ved: birk 14, furu 1l, Or 9 kr. Middelpris i 1895 pr. tylvt bygningstømmer var: 4O kr. for 6.3O meter 2O.9 cm. top. Skogen antages at være nogenlunde vedligeholdt. De bedste skoggaarde i herredet er: Vindedal, Aar-etun,

1spvik, Sandnes, Stønjum, Seltum, Rikeim og Bjørkum. De to sidste

har ikke naaleskog. ’ I fjorden fiskes lakS, brisling, torsk, hvitting og hyse. Om høsten smaamakrel. De sædvanlige redskaber“ er: kilenot, brislingnot, 1ine og haandsnøre. i Laksefisket og tildels brislingfisket er af vigtighed. Hjemmefisket er ikke af stor vigtighed. Bøyesen ytrer i en beskrivelse af Lærdal: «Søfiskeriet i fjor- den er for de fattige husmænd, som bo ved stranden, en ikke uvigtig næringsgren, dog bliver dette her altid betragtet som en bisag og udgjør ei nogen egentlig syssel. Sildene søge ei saa langt ind, at de skulle velsigne disse inderste grene af Sogne- fjorden. Ikkuns smaasilden, bris1ing, kommer undertiden stime- vis ind i Leirdalsfjorden, hvor den da fanges i not. Men dette- er sjel(len, og a1mindeligvis bliver s1naasi1d eller brisling ført hertil fra den ligeoverfor Leirda1søren i en afstand af 5 fjerdinger beliggende Kopangerbugt i Sogndals præstegjeld, hvor brisling i betydelig mængde aarlig fangeS. Blandt søpattedyr, som træffes i disse fjorde, er foruden Sælhunden fornemmelig delfinen — her kaldet nise —— mærkværdig. Den fanges i garn, som har store masker. Jeg har seet en delfin opskaaret, som havde en unge i Sig saa stor, at den var nær ved at fødes. Melken i dens yver var gulagtig; men hos en anden hun, som allerede havde kastet sin unge, var melken ligesaa hvid som hos k0G11.§) 8 — Nordre Bergenhus amt II.