LÆR1)AL HEHRE1). 111 4.5 km. ytterst og vel 0.5 km. inderst. Dybden er i fjordens inderste del 24—-130 favne. g Lærda1se1Ven danner ved Sit udløb i LærdalSfjorden en sand- banke, der forandrer form og udvider Sig. I Lærda1Sfjorden kan kastevinde til sine tider og navnlig høst og vinter sætte sjøen i røk og for en tid gjøre al baadfart van- skelig. I Lærda1sfjorden, nærmest om Lærda1Se1vens udløb, ligger i fjæretiden øren over vand til hinder for baadfarten. J ordsmonet i herredet er for det meste sandjord. Paa nogle høiere beliggende partier i dalføret Erda1 og gaardene KVigne, Vindeda1, Aspvik, Aaretun og Sa-ndnes stenblandet mu1djord.. K1imatet er noget tørt, sommeren drivende og vanding af agrene er ikke 11almindelig. Frugtav1en er ikke af den Vigtighed som i Lyster. Poteter dyrkes i Vid udstrækning og det er før omtalt (bind I, pag. 352), at man i Lærdal aVler udmærkede poteter, saa at den her dyrkede potet, «kaarauga», maaske er landets bedste spisepotet. Det dyrkbare areal er indskrænket og væsentlig henvist til da1førerne, hvor det f. eks. i Vindeda1en, Erda1en og Lærdalen strækker sig paa begge Sider af vasdragene. Area1et er saaledes udnyttet: Ager. . . 2.0 km.2 Eng . . . 4.3 » Ager og eng .... . . . . . 6.3 km.2 SkOg ............. . 36.0 » Udmark, snaufje1d, indsjøer, myr, sne, is . . . 541.7 » 584.0 km.2 Udsæd og av1 pr. maal samt fo1dighed: Udsæd pr. maal Av1 pr. maa1. Fo1dighed. i iter. Byg . . . 50 3.00 h1. 6.0 “ P0teteI“. . — . 2OO 21.00 » l0.5 Hø ....... 360 kg. En del ny1and er opdyrket i senere aar, dyrkning af korn er meget af“taget og turnipsdyrkning er tiltaget noget. I de senere aar er en stor del ager1and gjenlagt til england.
