I.ÆB1)A1. HERRED. 109 Del af Skvettebothøide11 . . Z.06 km.2 HaugnaaSe .... . 0.11 » GraunaaSe .... . O.97 » Del af nedre Kalleklet . . 0.15 » Del af Bleien . . . Z.79 » J øran aase .... I .08 » Stenberget ......... 0.61 » Samlet areal af evig is og Sne 5.77 km.2 Geologi. I den ydre del af LærdalSfjord Staar gabbro paa begge sider af fjorden. Langs Lærdalen er der granit, op imod Borgund gneiS. Over denne ligger skifer og længer øst høifjelds- kvartS over denne. I Lær(la1enS bund ligger paa et par Steder terra s s e r. Ogsaa- i Erdal er der terraSser. Den øverste terrasSe i Lærdal er Rikeim“ fem-a-9se, 149 m. o. h., og Søndenfor Hønjum viser nogle smaa sandflader endog spor af et 3O til 55 m. høiere niveau. Ved LZjøs)2egaardene er en lavere terraSse i de der liggende sandmæler, som naar til 110 m. Ved TØ)(].l2llll er i terrassen Overfladen 67 m. I Erdale)2 er større terraSser; den inderSte, længst fra sjøen liggende ved f[ÊzZrí og S()l, er omkring 188 m. En lavere terraSse ytterst ude Ved fjorden er Kirkehtaug(W,. 95 m., og under denne terraSSe er atter et lavere trin, H(mgen, 42 m. Elve. L(er(lalsele.“e)eW og E)“(Y(tZ8(3Zll)(’)l er før omtalt under de større vaSdrag (bind I, pag. 27O—271.) Vasdragene i Lærdal er, pa-a Lærdalselven nær, Smaa med Strid Strøm og variabel vandStan(l. Vindedalselven gaar fra egnen nordom store Graunaase nord- øStover gjennem Vindedalen ud i LærdalSfjorden. Dette er et af de faa vaSdrag, hvor flødning for en del har fundet Sted, uagtet den har et temmelig jevnt foSsende fald. VH—S(lPH“gG]]9S nedslagSdistrikter. Erdalselven ........ 82.0 km.2 Del af Lærdalselven. . . 378.8 » Del af AurlandSelven .... 4.8 » Del af Haldøla (Ha1lingdalSe1ven) 9.6 » Del af NySetelven ..... 1.4 » Naar undtages 1akSefiSket i Lærda1selven, er .elvefiSket for- øvrigt 1idet. . Laksejiskef i Lærdalse1ven er derimod af vigtighed; lakSen
