108 NORDRE BERGENHUS AMT. Landet nord for Lærda1sfjorden og Lærdalen er ikke fuldt saa høit som landet syd for Samme; forskjellen er dog ikke saa særdeles stor. Der er steilt fald mod fjord og dalbund; mindre dalfører gaar op i fjeldet ofte mod Smaa vande og tjern, der fornemlig findes i dets østre de1. Oppe paa høifjeldet er endel aaser skilt ved forsænkninger. Denne Strækning ku1minerer i det 1493 meter høie Høganaase, hvis høieste top falder straks udenfor Lærdal grændse i Aardal, det sænker sig mod det lille Oftebækkens dalføre. Vestenfor fode11 af Høganaase er etpar mindre toppe og længere vest Bær- m()l)zaase, l2l1 meter høit, paa grændsen mod Aardal og Veta- naase længere Syd, fra hvis top der gaar ud to rygge, den ene vestover, den anden sydover. Oftebækkens dalføre skiller Høganaase fra Hesfhovden, 1392 meter. Hesthovden falder steilt ind over Aardal grændse mod Ofte- bækkens dalføre. Haugnaase er en afrundet, steil top, 1337 meter høi. Imellem Lærdalen i syd og Oftebækkens og Jutleelvens dal- fører ligger isoleret Freibotngýeldet, hvis vestre og søndre skraa- ning staar som en mur. Her hæver sig nogle mindre aaser, som Norenaase, 1532 meter, og Sauskilskarvet. Mellem Jutlee1vens og Soknielvens (Soknas) dalføre og Aardal grændse ligger SkvettebOthøi(len, 1556 m., tildels Snedækt; her er et vidt høifjeld med en række a-f Smaa fjeldvande med mellem- liggende myrlændte og tildels græsgroede strækninger. Hodnedalsnaase, 1467 m., og GrømzWevaskol, 1451 m., er toppe her. Soknas (laljø)—e gaar fra Lærdalen nordover paral1el Bor- gund grændse op om en Samling s111aavande mellem Aardal og Borgund grændse. I dalens nedre del ligger nogle sætre. Østenfor Soknas dalføre ligger vestskraaningen af Sneskil- skam-et ind over Borgund grændse, skilt ved et lidet dalføre fra den vestre skraaning af lVvamsnaase eller, som det her kaldes, Skillingen, der ligeledes falder ind over nævnte grændse. H e r r e d e t S ø e r, 4 i ta1let, ligger i Lærdalse1ven og er smaa. Evi g is og Sne. Omtrent 1Ø1oo af herredets samlede areal bedækkes af evig is og Sne. Op i den evige sne naar Skvettebot- høiden, Haugnaase, Graamaas(Z, Kalleklet, Bleien, Jøranaase og Sten- berget. Skjønt et forholdsvis ubetydeligt areal dækkes af evig is og sne, hænder det i kolde somre, at sneen bliver liggende over paa betydelige fjeldstrækninger, saa det er vanskeligt at skjelne mellem bræ og anden Sne.
