LXI—2RDAL HERBE1). 107 trisk bestemte, 1641 m. høie Høgstarren mellem Bubotvatns dal- føre og Langda1ens øvre del; vestenfor Høgstarren ligger det lille, steile RaujÍjeld. Mellem Bubotvatns dalføre og den øvre del af Nyvladalen ligger den nordligste del af Liahøgden, hvis ryg dannes ved mindre skar skilte smaaaaser med bratte fald til begge sider; sydøstfor dette ligger Gravdalsnaase, der ved Hallingskeivatns dalføre er skilt fra den østenfor 1iggende, steile L(erdalsejnaɔ”en. 2Vyvlas dalføre eller Raasdalen gaar fra Lærdalen sydøst- lig op østenom Rikeim, dreier mellem Skruven og Finnebunaase sydover, mellem denne og nordre del af Liahøgden atter mod sydøst og endelig mellem Finnebunaase og Lærdalsejnaren øst- over; det taber sig i to sidedale, en sidedal om Einarvatn og en, som oVerSkjærer Aurland grændse. Sidedale er derhos: Bubotvatns dalføre mellem Høgstarren og nordre del af Lia- høgden, hvilken gaar op mod Aurland grændse; dalen har en enkelt sæter. Finnebu(lalen gaar op mellem Finnebunaase og Okken om Finnebu-, IØedle‘r— og Fleskevatn. Ogsaa her er kun en enslig sæter. Finnebunaase er steil, isoleret og med mange s1naatoppe; den er ved en lav forSænkning skilt fra den lille BorgZm(lse(jnaren paa Borgund grændse ligeoverfor den tidligere omtalte Lærdals- ejnaren. Mellem Lærdalen, Nyvladalen og Borgund grændse ligger et høifjeld, hvor det trigonometriske grændsepunkt Okken naar op i l733 meters høide; den er en meget steil top, der rager over det omliggende høifjeld og styrter brat af vestover mod Finne- buda1en; i nord skilles det Ved et skar fra Raaen. Nordvestlig ligger Hynjahovd i vinke1en mellem Lærdalen og Nyv1a. Lærdalen gaar fra bunden af Lærdalsfjorden et kort stykke østover forbi Mjeldegaardene, bøier saa under mange mindre krumninger sydover til Tønjum kirke, hvorfra den atter dreier østover og fortsætter i denne retning, ligeledes under flere bøi- ninger ind i Borgund herred. Dalen har høie og steile sider i sin nedre (lel, fra Lærda1s- fjorden til gaarden Ljøs11e er i dalbunden velbebyggede, dyrkede marker med frodig løvSkog. Den største bredde har dalen neden- for Ljøsne; dog gaar fjeldene nærmest fjorden atter noget mere sammen. c Paa LærdalSøren og de samme nærmest liggende gaarde sees ikke solen fra udgangen af september til udgangen af april. Ovenfor Ljøsne faar dalen et andet udseende; gaardene med de dyrkede marker ligger i større afstand, uhyre blokke fylder store strækninger af da-1bunden, og fjeldene Synes at ville l11kke for dalen.
