I06 NORDRE BERGENHUS AMT. høiere oppe bliver dalen snævrere og mere ensom. Dens side- dale er enslige sæterdale. Fjeldet mellem Erda1en og Hodnas dalføre i vest, den nedre del af Lærdalen og dennes sidedal Tønjumdalen i øst falder steilt af mod vest, nord og øst; oppe paa fjeldet veksler her høider og forsænkninger. Fra alle Sider, men især paa østsiden, gaar mange dybe og smale gjel ind i fjeldet. Høieste punkt er Graunaase, trigonometrisk punkt; dette ligger inde paa fjeldets midtre del, som kaldes Borhøvden, og er en liden afrundet top, i syd skilt fra det mere langstrakte Sjursnaase. I den nordre del ligger Børshammernaa.s-e og ]x?c:ejár- haug, den sidste løber ud i en smal ryg paa den nordre skraaning. Syd1igst paa den her omhandlede Strækning ligger Gramm- jjeld. Nordvest for Kvefarhaug ligger lavere Søndreklet, L(eɔ“(lals- kjørelen og Erdalskjørelen, længere vest danner Middagsnaase en smal, la-ngstrakt ryg ved KvefarhaugenS nordre fod. Paa den mod Tønjumdalen vendende fjeldskraaning ligger Tøn;jumsaasm, og den smale, langstrakte .]øranaase søndenfor Jøranbotn. Længere syd ligger Sauenaase, Stenberget og Toral(len paa det lave høifje1d, der under navn af M(elesnøar)ze følger Aurland grændse. Tønjumdalen er sidedal til Lærdalen, fra hvilken den mellem gaardene Vold og Grøte gaar op først sydvest1ig og derpaa sy(l- østlig, indtil den taber sig mellem Store Haugnaase og Mæ1es- nøarne om Vatjernene, nær Aurland grændse. I denne trange ’dal, er nederst nær hoveddalføret endel gaarde, længere oppe kun nogle spredt liggende sætre. Fjeldet mellem Tønjumdalen, Lærdalen og Sendalen, kaldes Haugnaase og Styrter steilt af mod begge dalfører. Paa Haug- naase er to toppe Litle og Store Haugnaase, den første, liden og afrundet, den sidste, 1812 m. høi, falder steilt mod Vest og øst ned mellem de øvre dele af Tønjumdalen og Langedalen. Nordlig for Hauganaase ligger Kal(lehauge)2e i vest og Raa- ke)z— i øst. — Over Tønjumdalen kaldes skraaningen Kal(Zerasj)“eld. Sønden- for Kaldehaugene ligger Nukarhaug og Skostølshaug, to toppe over Tønjumdalens bratte fjeldvæg. Langedalen gaar nordøst1ig om store LysegrundsVatn ind over Aurland grændse og taber sig kort efter mellem Raufjeld og HøgStarren. Her er kun en enslig sæter. Mellem Sendalen og Nyvladalen ligger nordligSt Skj68l’8)j(3l(Z, sydlig for denne Skruven, som Styrter brat af mod Nyvla; dets søndre del benævnes .Rosehovden, der er skilt fra det trigonome- P l 1 l U i
