NATURL1G BESKAFFENHED. 81 Her skal omtales de sidedale, som fra Fortundalen gaar op mod Horungerne og denne del af Jotunfjeldene. Noget nedenfor Fortun kirke ligger i høiden en dal, som heder Berdalen. Der er brat Opstigning til gaarden Fugle-st*ig; længere op er der en mod sydøst gaaende temmelig vid sæterda-l, som gaar op imod Soløitin(lerne, 2080 meter, og Austabottindeme, 2202 meter i Horungerne. Nær Fortun tager de saakaldte Fortun- galder op i høiden til den dal, hvori gaarden Berge ligger, og dette er n11 hovedveien op imod Horungerne, og det er ogsaa begyndelsen af veien over Dølefjeldet fra Sogn til Lom. Fra Fortun gaar veien gjennem urer og forbi styrtninger, hvor man fra dalbunden ikke ser nogen vei. Længere op aabner sig sidedalen, som fører op til Berge og 0ptun. Ved Gjeisingen, som er en samling af sætre, begynder udsigten at aabne sig til Skagastølstinderne og Riingstinderne, der hæver sine takkede, søndersplittede horn og tinder op over den nærmeste bræm af graagrønne, brunlagte høider. Dalen fortsætter i østlig retning over Turteg-rø, hvor der nu er 2 hoteller. Dalens fortsættelse videre mod øst kaldes Helgedalen, og denne afsluttes botnformet. Fra Turtegrø sees Soløitinderne, store Riingstind, ryggen op mod Dyrhaugstinderne og saavidt den øverste top af Nordre Maradalstind. De 3 Skagastølstinder sees i sin fulde høide. Fra 0scarsl1aug paa veien over Dø1efjeld til Lom sees de samme tinder, men flere af dem bedre og friere, og desuden sees her Styggeda1stinderne, Skagastølsbræen samt Fanaraaken. Ovenfor er nævnt de dale og sidedale, som omgiver eller gaar opimod Horungerne. Nedenfor skal omtales selve tinderne og de mellem disse liggende bræer. I regelen forstaar folk i Lyster og Aardal ved Horungerne kun selve Skagastølstinderne, medens nogle benævner Horungerne hele den fjeldgruppe, som begrændses af Helgedalen i nord og Uttladalen i øst, medens den vestlige og sydvestlige grændse er Langedalen og Berdalen. Efter dette bliver de tre takkede Austabot- tinder med Soløitindeme gruppens vestlige del, Dyrhaugstinderne den mellemste af de tre nogenlunde parallele rækker af Horung- tinder, og de egentlige Skagastølstinder den sidste række, hvilken imod øst udsender Styggedalstindernes kjæde. De østlige eller nordøstlige tindegrupper er utvilsomt de interessanteste baade ved sin høide og ved sine vilde og eiendommelige former. Selve tinderne er i regelen i høiderne dækket med sne, hvor de ikke er saa steile, at sneen ikke kan blive liggende, og der- hos er der i de dybe botner og sækkedale, mod hvilke tinderne ofte styrter med frygtelige afgrunde, som regel bræer, over 6 — Nordre Bergenhus amt.
