80 NOH1)R1—: BP;RG1íNHCS AMT. er den vakreste. Seet fra Mjølkedalen har tinden sammen med en Snerandet hø formen af en steilende hest, hvor tinden er hovedet, og den snedækte hø er dens hvide ryg. Der er ten1— melig store bræer omkring Raudalstinderne, ialt 16.7 km.2 store i Lyster og Lom, deraf 3.7 km.9 i Lyster. Høgvaglen, nordenfor Rau(lalstinderne paa Loms grændse, er 2114 meter høi, og nor- denfor tinden kommer en Snip af Høgvaglbræen ind i amtet. Nordenfor Store Uttlada1en og Gravdalen ligger den store bræ Smørstabben med tl11de1’, hvilke er omtalt senere. Ovenfor er nævnt de vigtigste tinder, som ligger paa Uttla- dalens sydøst1ige side, og som hæver sig over alle de naaser, som stikker frem mellem Uttladalens sidedale. Ligesom paa østsiden kommer der til Uttladalen ned paa Vestsiden en række sideda1e, og mellem og ovenfor enderne af disse dale, der lukker sig i botner, ligger høie ti11der. Disse dale er nedenfra og opad: ]‘angedalen, G—ravdalen, A—fdalen,;S’tølsma-radalen-, Midtmara(lalen. Langedal er en sæterda1, som gaar op fra Aardalsvatns øvre ende og fortsætter op under det paa grændsen mod Lyster lig- gende Larssokf)eld. llfm“anaase ligger imellem Langedalens sidedale, Lovar(lalen og Austabotdalen, og er en af ud1øberne for A—ustabotti?1— (lerne øverst i Austabotdalen paa grændsen mod Lyster. De naar en høide af ca. 2202 meter og regnes med til Horungerne. Mellem Austabotdalen og Gravdalen sænker Austabottinderne sig stupbrat ned mod det lavere liggende høifjeld. Fra anløbsstedet Vikeda1 i Aarda1sfjorden (paa amtskartet Nadviken) sees ret opover Seims(lalen tilhøire for Horganaasi Store Austabottind. Tinden sees over Slettefjeld. Ogsaa midt i Aardalsfjorden kan den sees. Gravdalen og xlj”dalen gaar begge op imod bræer, som kommer ned fra Horungerne. Stølsmaradalen— gaar op under Riin-gsf-indernes bræer og Midt- maradalen gaar mod nordvest op under Skaga“S—tølsbræen. Midtmaradalen er fje1ddal uden lige. Hele den øvre del af dalen er nøgen og bar, og dalbunden er her flad som et gulv. De omgivende tinder og rygge hæver sig rent, uden fremspring. Indersti dalen, hvor denne er næsten stængt, er der et 155O— meter høit bræskar, der fører over til Skagastø1sdalen. Her inderst i dalen afløser tinder og bræer de lange og flade fjelde. Ovenfor er Uttlada1en med dens sidedale og ryggene mellem disse omtalte. Nordvest for Horungerne ligger Fortundalen, og nogle af dennes sideda1e naar op imod Horungerne. Fortun(lalen gaar først østlig fra bunden af Lysterfjorden over Eidsvatn til I—’ortun kirke, dreier her mod nordøst og senere mere nordlig lige op under Krosbakn-aase.
