82 N()RI)Rl-I I—H—)RGENH(’S AM’l’. hvilke vandringen ofte er vanskelig paa grund af de aabne sprækker. Den sydvestligste gruppe af tinder i Ho1—ungerne er de før nævnte Austabottinder, paa græ11dSen mellem Lyster og Aardal, 2202 meter høie. Store .4ustaWbottimZ bestiges nu lettest fra Berdalshytten. Første bestigning fandt sted fra Aardalstangen over Holsæter med flere sætre. Fra naasen ovenfor Lonadalsskaret har man fri udsigt over den mægtige bræ, der omkredser Austabottindernes stolte gruppe. Den bedste adgang til toppen fører gjennem den indre bræbotn over den vestlige, lavere tind, der ved et skar skilles fra den høieste tind. Fra skaret gaar man først opover en smal ryg med brat fald til begge sider, derefter paa siden ad tindernes nordlige taglignende side —— altsaa den side, der sees f. eks. fra Skagastølstinderne. Den sidste vandring fører over en smal bro, der dannes af et eneste fjeldstykke, op til den høieste tind. Selve toppen dannes af tre store stene, af hvilke den øverste kun yder plads til en enkelt mand. Tinden er saa spids, at dens top har været benyttet som trigonometrisk punkt uden at være blevet sat varde paa samme. Den er vanskelig at bestige, men udsigten er vid og vild. Nordenfor Austabottinderne ligger en kredsformet tinderække, Soløitinderne, hvilke med sine rygge omslutter en mod nordvest vendende bræfyldt botn. So1øitinderne er forholdsvis let at. be- stige. Den største høide er 208O meter. Ogsaa imellem Soløi- tinderne og Austabottinderne ligger der en bræ. Nordøst for Austabottinderne ligger en bræ, Riingsbræen, maaske den største i Horungerne. Af snehavet her reiser sig isoleret Riingstind 2004 meter høi. l:3ræen ved foden af tinden ligger paa en høide af 15—-1600 meter. Store Riingstind bestiges saaledes: Man gaar ovenom Skaga- stølen og rundt foden af Dyrhaugstinderne ind i Riingsbotn, en af de vildeste forsænkninger imellem Horungerne. Til høire ligger Soløitind og store Riingstind, til venstre Dyrhaugstindernes skarpe og takkede kam med sort væg. Bunden dækkes af den mægtige Riingsbræ, hvorfra Litle Riingstind hæver sig kegleformet og snedækket. For at naa toppen af store Riingstind gaar man over bræen i hele dens udstrækning under Litle Riingstind og over mellemste tind paa bagsiden af den store. Mod botnen styrter nemlig storetinden steilt ned, og der er et uhyggeligt mørkt svælg mellem denne og den nærmeste tind. Paa da-lens høire side er bestigningen vanskeligere, naar der er lidet sne, da bræen der er brattere
