850 NOm)1u-: BERGENHus AMT. I de fremstillinger, som kommissarierne i den i 1661 ned- satte almindelige 1andskommission afgav, udtales der saa-ledes, at mange af indbyggerne er blevne forarmede ved de svære skatter og udreds1er, som i krigens tid var paabudne, saa de nu ikke magtede mere. «Thi» — heder det — «der haver været saa stor Eleudighed udi Bergenhus Lehn formedelst Mangel paa Korn og Livsophold, at mange, besynderlig udi Indre Sogn, Har- danger og Sundhordlehn, haver maat opholde sig af Bark paa Træerne og af Rødder, som de haver opgravet af Jorden og brugt i Stedet for Brød, hvorover mange af Sult i dette Aar beklage- ligen ere hendøde, og mange Jorder ligger usaaet, som ei kunde hjælpes til Sæd, efterdi der var ei Sædekorn hverken paa Bøyden eller i Byen at bekomme, Gud naadeligen forbarme sig over de arme fattige Folk, som nu i dette Aar ei faar noget af Jorden, ei heller har nogen Middel at udgive for hvis de.skal æde.» Ogsaa i slutningen af 166O—aarene hjemsøgtes de nordlige dele af Bergens stift af hungersnød. I forbindelse hermed nævnes, at spedalskheden naaede en foruroligende høide. Som de sværeste uaar, der i tidernes løb er overgaaet vort land, maa man vel i Særdeleshed fremhæve frostaarene i det sidste decennium af det 17de aarhundrede; de var navnlig en haard tid for hele Bergens stift. Som sædvanlig var uaarene tre i følge. Efterat høsten 1693 og 1694 var slaaet aldeles feil, indtraf der den paafølgende vinter sterkt snefald, og paa flere steder havde man endnu langt ude i mai ikke kunnet paabegynde vaaraannen. Sygdom og død gik herjende over bygderne. Fog- den Jens Torgerssøn i Nordfjord skrev om vaaren til amtmand Hans Nilssøn bl. a.: «Gud maa vide, hvad der bliver betalt af Skatterne dette Aar; thi jeg tror neppe den tredje Del Jorder bliver saaet og ser nu ei andet, jo mere Gud straffer Landet med Uaaringer, jo mere og haardere paadrives om Termiuernes Betaling, saa man ikke vel kan troes om Tilstanden paa begge Dele». 1690—aarene havde forøvrigt ogsaa sat dybe mærker i folket ved de store ulykker, som fandt sted paa kysten. En af disse begivenheder, som vedkommer denne egn, findes omtalt af dig- æren Petter Dass i «Nordlands trompet» og i et eget — maaske neppe helt bevaret digt. Paa det sidste stevne i august 1692 satte 16 nordlandsjægter med fuld ladning til paa Stadhavet, (lerib1andt en skude, tilhørende Alstahaugpræsten. Ved ulykken omkom flere mennesker. Den bekjendte kobberstikker Jacob MasChi11s (bergenser af fødsel), som har stukket prospekt af Trondhjem og Trondhjems domkirke i 1674, døde som præst i Jølster 1678. Som To);f(eus’s frivillige medhjælper skrev præsten Ivar-L(§ganger, der døde l702 som sognepræst til Vik iSogn, en beskrivelse over Sogu.
