HISTORIE. 849 nye Byrder paalægge dem og ikke forhugge Skovene. Da N aadsens- Aaret var udløbet, blev Kongl. 0rdre af 13de August 158O til- stillet Amtmanden at modtage Lehnet fra ham; men Brahe fik det dog saaledes maget med Kongen, at denne 0rdre blev gjen- kaldet ved en anden af 8de Januar l581, og Brahe fremdeles beholdt Lehnet indtil 1586, da det blev ham fradraget, imod at han i dets Sted blev ved Kongl. Brev af l1te september tillagt 4OO Rdlr. af Tolden i HelSingøer; men 1592 blev Nordfjord ham af Kong Christian den 4de paany gjengivet, hvilket han beholdt indtil l596, da det blev ham ganske frataget. Medens Brahe hermed var forlehnet, holdt han her en Foged, hvis Navn var Christopher Pepler, og som geraadede i Tvistighe(l med Provsten i Lehnet angaaende Kirkernes Regnskab.» Denne foged, Kristofer Pepler, blev, uvist af hvad grund, af lagmanden Paul Helgessøn i Bergen dømt fra liv og gods, men blev dog benaadet og nedsatte sig senere som guldsmed i Amsterdam. Det ligger nær at antage, at der har heftet store mangler ved forvaltningen af den ham overdragne forlening, og at det har været klager fra almuens side, som bevægede formyn- derregjeringen efter Fredrik II’s død til at indtage den holdning ligeoverfor Tyge Brahe, hvorved denne pirrelige mand efterhaanden dreves i landflygtighed. Den bergenske skolemand og slotspræst Absalon Pederssøn Beyer var født i Sogn; han døde i Bergen omkring 1574. Han forfattede i aarene 1567—l568 en Norges beskrivelse, der helt igjennem er baaret af en varm patriotisk aand, som endog af og til skaffer sig et lidenskabeligt udtryk. Bønderne havde i kongen et værn mod fogdernes under- trykkelser, og de klagede for ham. Uberettigede klager kom ogsaa. I l629 fik 20 bønder af Nordfjord en klækkelig mulkt for at være fremkomne med falsk anklage over sin foged og maatte endda takke til, at de slap saa naadig, da det viste sig, at deres klager havde været ubeføiede. Et eksempel paa, hvor ryggesløs og forvorpen præste1—ne kunde være, har vi i hr. mag. Jon Mogenssøn Skanke, der var sognepræst til Indviken i begyndelsen af det l7de aarhundrede, henrettet l618, og hvis minde fremdeles lever i sagnet i Nord- fjord. Medens dette fremstiller ham som en forfulgt uskyldighed, giver de bevarede akter et andet billede af manden, og man modtager det indtryk af disse, at han efter tidens opfatning ærlig havde fortjent den død, han fandt paa retterstedet. Hans eftermæle blandt almuen afgiver et eksempel blandt mange paa, hvorledes denne over forbryderens ulykke glemmer hans brøde. Ved arveenevoldsmagtens indførelse saa det lige saa misligt ud i de nordlige dele af Bergens stift som i de øvrige landsdele. M — Nordre Bergenhus amt
