84O NOllDRI“3 m-:RGP:NmYS AMT. sin bue og skjød vaabendrageren ihjel. Audun drog derpaa ene til Bergen, hvor han maatte lade sit liv. Biskop ÂY6lll)lW(Ill)I meddeler ogsaa dette sagn om Audun Hug- leikssøn. Sagnet synes at vise slegtskab paa den ene side med en tysk folkevise om en ridder og hans «schildknecht», hvis ældste op- tegnelse er udgivet 155O, paa den anden side med en række sagn og eventyr om, hvorledes et dyr forudsiger en mands død, og han eller hans Svend skjønner dyremaal. En formning af dette sagn er knyttet til præsten i Indviken, Jon Ska-nkes navn, som blev henrettet 1(3l7, og dette sagn er almindelig udbredt i Nord-f)ord, hvorfra Henrik 1bsen første gang fortalte det i 1862 (optaget i Daae: Norske Bygdesagn l 2, side 42). Den tyske folkevise kan let gjennem tyskerne være blevet kjendt paa bergenskanten og omarbeidet sammen med det nævnte sagntræk, have fæstet sig til den mest na-v11gjetne rid(lerskikkelse paa disse kanter, hr. Audun I—IugIeikssøn. Her meddeles et andet sagn fra Jolster: Dei ro so 1naangt um honaa Audun. Ein kann aldre vete, kor mykje so sant æ. Daa hann skulde til kongjen aa verte dømde, tvilte hann fyr live sit; darfyr sekte hann ner sylvborde sit, so bære sjau ægtefodde fuldbrødre kann faa opigjen. Noke taa skattaa sine grov hann ner oppe i Hegrenesaasen; men daa dei ær grevne ner me ord, so ingen veit, æ da ikje raad te aa faa dei opatte. Dei fortæle, at hann vilde bygje bru yve Jølster- vatnet og fekk troldet i Hegrenesaasen te aa hjelpe seg; men dei vart ikje færdige. Audunen laut reise til kongjen. Dar ligge ei sto1—e, flate helle bort i vatna-, ja tæt me land, og dei seie, da sku væ begyndelsen til bruna. Tæt me ligge ein steine so mjuke, at dei kann kløive helle taa l1onaa me ein foldekniv. Nu fortæller de i Jølster: Ved Skjærsuren paa grændsen mellem Bjørset og Hegranes ved Jølstervatn Skal Audun Hest-akorn have sænket ned et selv- bord, da han reiste. Det heder, at det sees fra fjeldet, men naar man kommer 11ed, finder man det ikke. Det heder i en af afskrifterne af Absalon Pe(lerssøns ski-ift, af hvilken et lidet uddrag findes i de gjennem biskop Niels Paa-sPhe til O. Worm l626 sendte indberetninger om antikviteter i Bergens stift: «Denne Evind haffuer væritt Norgis Rigis CantZeler; huil- cken dog sijden bleff rettid paa NorneZ ved Bergen; fordi han voltog Kongen ((Z‘f .Norgis gemahl, der hand skulle fore hænder hiem j’ra Engeland och till Norge — —“ forne Evind kallis Hestekorn, fordi hand var den første, som vdi Norge gaff Hester korn att æde.» P. .—1. J[amCh— mistænker Audun for at have sat stemplinger mod kongen igang og navnlig for at have været medvider i eller ophavsmand til den falske Margretes fremtræden. Der er videre
