HISTORIE. 839 topografiske skrifter om Norge, side 44; jfr. Storms an1nærkning 18 side 43.) Det heder imidlertid, at kong Erik gav i Bergen sin stad- fæstelse den 29de marts 1296. Af giftermaalet med Isabella af Joigny blev der intet. Enten hertug Haakon, da det kom til stykket, ikke vilde indlade sig paa det giftermaal, hr. Audun havde lagt tilrette for ham, eller de franske gesandter fandt, at de ægteskabsvilkaar, nordmændene havde at byde den unge fyrstinde, ikke var antagelige, vides ikke. At giftermaalet ikke kom istand, var sikkerlig til skuffelse for hr. Audun, der nu saa sin finansoperationsplan paa det nær- meste tilintetgjort Neppe var kong Erik død i 1299, før kong Haakon Magnus- søn drog Audun til ansvar for alle hans handlinger. Faa begivenheder i vor historie har sysselsat gjætningen mere end de omstændigheder, som staar i forbindelse med hr. Audun Hugleikssøns fængsling og senere henrettelse. I hans hjembygd Jølster kunde man før paavise resterne af hans borg Aalhus paa Hegranes; nu er murene revne ned, og landeveien gaar lige over stedet, som endnu kaldes Slottet i Jøl- ster; der er en beskrivelse med grundrids af biskop Neumann, Urda II, side 21. Et sagn angiver, at han skulde have øvet voldtægt mod kongens brud. En senere tids lærdom vilde gjætte paa en forbindelse mellem Audun og Isabella af Joigny, som han skulde være anbetroet at føre til Norge som hertug Haakons trolovede, og en oldgransker paastod i F jære at have fundet det af denne forbindelse fødte barns grav. Nogle af sagnene om Audun skal nævnes her: Faye beretter: «0mtrent 4O0 skridt fra Jølster præstegaard viser man nogle spor af en gammel borg, som almuen kalder Aalhus. Her boede i fordums dage en ridder ved navn Audun, der laa ijevnlig strid med en herse i Naustdal i Førde præstegjeld, da ridder Audun paa en utilbørlig maade vilde udvide sin magt. Saadant led ikke kongen og lod ham kalde til Bergen. Audun, som anede ulykke, nedgrov sine Skatte i Hegrenesaase11 og sænkede sit store sø1vbord ned i Jølstervatn ved Skjersur- den. Derpaa reiste han, ledsaget af sin vaabendrager, der for- stod sig paa fugleskrig. Dette vidste Audun. Etsteds underveis, medens de hvilede, satte en ravn sig i nærheden af dem og gav sig til at skrige jammerligen. «Skjønner du, hvad ravnen siger?—) spurgte Audun, «Jeg skjønner det fuldt vel,» svarede vaaben- drageren, den siger: «Du drager bort, men kommer aldrig mer tilbage.» Det skal du have l,øiet,» tog Audun til orde, spændte
