HIS’I’0RII—2. 841 et sagn, at Audun laa i strid med en «herse1) i Naustdal; dette kan nok, hersetitelen fraregnet, forholde sig rigtigt; thi under kongerne Haakon Haakonssøn og Magnus Haakonssøn var der en mægtig lendermand i Firdafylke, Eiliv af Naustdal. Denne Eiliv blev dræbt i l277, uden at man kjender de nærmere omstændig- heder derved; det er meget muligt, at det netop har været i en strid med Audun Hugleikssøn. Eiliv synes at have havt en søn af samme navn, der efterfulgte ha-m i hans besiddelser og rime- ligvis i lendermandsværdigheden. Gaarden Naustdal i NauStdal, Eilivs herresæ(le, er kun faa mile fra Hegranes i Jølster. Blandt de lendermænd og riddere, der i Oslo i juni 1319 besvor Overenskomsten mellem Norge og Sverige, nævnes ogsaa Eiliv i Naustdal; han har maaske været en søn af ovennævnte. En søn af ham igjen var formodentlig den Eiliv Eilivss(m ridder, der ægtede en datter af hr. Erling Vinkunnssøn og druknede med hende 1358. G. Storm har paavist, hvor ugrundede samtlige «sagn:» om Audun er. En af hans forseelser, det bedrageriske forhold ved afslutningen af subsidietraktaten med Frankrige, har vistnok været den fældende ankepost, men der tør ogsaa have været flere andre, som ligeledes har medvirket til at nedkalde lovens haar- deste straf over hans hoved. Undersøgelserne i hr. Auduns sag varede fra august 1299 til december 1302. Ifølge hirdskraaens bestemmelser opnævntes der 12 dommere blandt hirdens øvre klasser. Undersøgelserne drog ud i det vide og brede. Sandsynligvis for at faa rede paa hr. Auduns forhold ved afslutningen af de nævnte traktater med Frankrige og opgjøret med liibeckerne har kong Haakons kantsler .ä1ake-været sendt derhen. Først i slutningen af november eller den 1ste december ]302 fældedes dødsdommen over hr. Audun, der den 2den december førtes ud til galgen paa Nordnes. Alt hans gods faldt under kronen; han havde besiddelser paa flere steder af landet, dog vel mest i sin hjemegn Firda- fylke, især maa han have havt meget gods i Nordfjord, da det endnu i over hundrede aar derefter vedblev at udgjøre en samlet masse under navn af Audun Hestakorns gods eller Nordfjord- godset. Kong Magnus skjænkede det 136l til sin fehirde ()tte Reymar eller Røm(‘r, efterat den svenske herre .—llgaut Benedikts- søn en tidlang havde havt det; siden tilfaldt det og tildømtes det (1412) Ottes søn Suale Røm-er, i hvis æt det synes at have holdt sig udelt, indtil ætten selv uddøde paa mandssiden, og godset adsplittedes. Auduns hustru hed Gyri(l og levede i 128l. At han havde børn, er vist, men hvem de var, vides ikke.
