l-lISTOllIE. 8237 En skrivelse udstedt i Bergen i 1283 sigtede til at sætte en grændse for Jon Brynjulvssøns voldsomheder og sikre kors- brødrene deres rettigheder. Regjeringen lagde for (lagen, at det ei var dens agt at unddrage kirken og dens personer sin lovlige beskyttelse eller overhoved at omstyrte kirkeforfatningen, men alene at holde geistligheden inden de tilbørlige skranker. Det er ikke usandsynligt, at Jon Brynjulvssøn er bortkaldt fra Nidaros; saa meget er vist, at bestyrelsen af erkestolens og korsbrødreneS gods maa være bleven ham frataget og overdraget til disse, da det udtrykkelig fremgaar af beskyttelsesbrevet. Jon Brynju1vssøn blev som den egentlige fuldbyrder af ut- lægsdommen mod erkebispen sat i ban af erkebiskop .Iør1md. Blandt underskrifterne af det brev af 1287, der ydede be- skyttelse til dem, som myrdede den danske kong Erik Glip- ping, findes ogsaa Audun Hugleikssøns og Jon Brynjulvssøns navne. Jon Brynjulvssøn blev, maaske efter at have været befalings- mand i selve Nidaros, forflyttet til Hedemarken, hvor han 1289 beværtede kong Erik paa Ring-saker. Audun Hugleik.S“søn, der før er nævnt, er bekjendt under til- navnet He-stakorn, fordi han var den første i Norge, som forede heste med korn, havn-e, og det vil vel sige, at han var den første paa Vestlandet; thi paa andre steder var korn før anvendt til foder for heste. Hans ættegaard var Hegranes i Jølster. Alle- rede i 1273 kaldes han «(len viseste mand i landsloven» og han var da en af kongens stallarer. Han er født ca. l24O. 1277 blev han lendermand (baro11), og i 1281 heder det, at han var høiest i raadet hos kongen; han var da medlem af formynder- regjeringen for Erik Magnussøn. Han synes at have været be- nyttet ved udarbeidelsen af Magnus Lagabøters landslov, da det heder, at han var vel forfaren i den fædrelandske ret. Om Audun tilhørte en ældre æt, vides ikke, men han var beslegtet med kongehuset — hans morfader Audun i Borg var sandsynligvis Inga kongSmoders søsken(lebarn. Allerede i Erik Magnussøns mindreaarighed spillede han en fremragende rolle i formynderregjeringen og synes efter dennes ophør at have over- taget sin tidligere stilling som befalingsmand i Tunsberg, med hvilket hverv overskatmesterembedet for hele Norge dengang var forbundet. Mest bekjendt er Audun ved den subsidietraktat, han den 22de Oktober 1295 paa Sin konges vegne afsluttede med den franske konge Filip den smukke, hvilken traktat indeholdt følgende mærkelige hovedpunkter: I den krig, som Frankriges konge for tiden fører med Eng- lands konge samt hans hjælpere, navnlig kongen af Tysk1aud,
