836 NORI)l1E BEnG1—:NHUs AMT. Brynjulv Joussøn, skjønt lendermand, dog satte en af sine egne slegtninger til at opvarte Thorgils som skosvend, og at Thorgils ikke undsaa sig ved at banke ham nu og da-. Endog ved de private drikkelag kunde det, som man af denne beretning ser„ endu11 gaa særdeles voldsomt og raat til. Brynjulv Jonssøn paa Hváll vedblev indtil sin død at være den mægtigste mand, ligesom han og var en af de fornemste og mest formaaende i hele landet. Han levede endnu i 1277 og efterlod en søn, Jon Brynjulvss(m, der ligesom han var lender- mand og tog virksom del i begivenhederne. Det synes, som om ætten vedligeholdt sig temmelig længe paa de kanten Ligesom Brynju1v Jonssøn havde mest at sige i Sogn, synes lender- manden EiliC af Naustdal at have været den mest formaaende i Fjordene. De har begge vistnok været sysselmænd, hver i sit distrikt. Under Overenskomsten af 1273 i Bergen mellem kong Magnus Haakonssøn Lagabøter og erkebiskopen findes lende1—mændene Brynjulv Jonssøns og Eiliv af Naustdals navne. Til de baroner og herrer, som styrede i Erik Magnussøns ungdom hører den bekjendte .4n(lzm H—2lgZFík8S6R I—Iestako)—H fra Jølster og Jon Brynjulvssøn fra Hvál1. Den sidste deltog i 1280 i et lovarbeide, der indskrænkede geistlighedens rettigheder; han satte loven i virksomhed ved at opkræve leding ogsaa af geistlighedens gaarde, og han synes at være sat i han af erkebispen. Audun Hugleikssøn holdt et thing paa Mariæ kirkega-ard i Bergen og lyste den stavangerske biskop Arnes mænd utlæge, fordi biskopen ei vilde;, at de skulde betale leding. Erkebiskop Jon satte flere af kongens mænd i ban. Re- gjeringsherrerne svarede med det dristige skridt at lyse erke- biskopen selv og to af hans ivrigste tilhængere biskop Andm9 aj Oslo og biskop Thorjinn aj Hamar utlæge, og nødte dem virkelig til at forlade landet, medens de bansatte lod, som om de intet vidste om bansættelsen. Erkestolens og bispestolenes gods tog de verslige herrer selv i forvaring. Over erkestolens eiendomme fik saaledes hr. Jon Brynjulvssøn bestyrelsen. Han havde sandsynligvis i længere tid været befalingsmand i Trond- hjem og derfor især været virksom ved gjennemførelsen af de vedtagne lovbestemmelser og de geist1iges afstraffelse samt nu sidst ved erkebiskopens fordrivelse. Han tog nu sin boligi erkebispegaardeu, hvor han sov med sin kone i erkebiskopens egen seng, hvilket især synes at have forarget erkebiskopens venner; han tog ogsaa alle korsbrødrenes eiendomme og præbender under sig og betalte kun korsbrødrene selv visse uge— eller maaneds-penge.
