HlSTORIE. 835 af kongens herbergsmænd. Af lendermænd fra Fjordene var Eiliv af Naust(lal med, hvilken sidste med stor tapperhed deltog i træfningen ved Largs. Brynjulv var paa dette tog en af førerne paa de 50 skibe, som gik til det nærliggende Cantire-Eid, for at herje der. Senere var han i Kirkevaag paa Orknøerne. Da kong Haakon døde her l5de december l263, var Bryn- j“lv Jonssøn tilstede tilligemed Erling .—llZ?ssøn, Jon Drotming og Ragnvald Ur-ka. Brynjulv Jonssøn er en af undertegnerne af fredstraktaten i Perth 1266, der skilte Norge ved Man og Sudrøerne. Islændingen Thorgils Skarde blev efter sin ankomst til Norge 1244 nøie kjendt med Brynjulv Jonssøn paa Hváll, der anbe- falede ham ti1 kong Haakon Haakonssøn, og han opholdt sig senere hos Brynjulv som udførlig beskrevet i Sturlunga saga. Beretningen om livet paa Hváll giver en ypperlig forestilling om omgangstone, skikke og sæder i de fornemme mænds huse paa de tider. Det gik i hin tid simpelt og gammeldags til i afsides egne som Sogn endog hos høifornemme folk. Thorgils Skarde var under sit ophold i Sogn den første vinter (1244—1245) hos en mand ved navn Erik, paa hvis skib han var kommen fra Island, og som siden indbød ham til sig i Sogn; men i et selskab hos Erik blev han kjendt med Brynjulv Jonssøn paa Hvá11, den fornemste mand i herredet, og flyttede efter dennes indbydelse til ham; han havde nemlig før allerede erklæret, at han helst vilde være hos den fornemste Hos Brynjulv gik det meget herlig til i alle maader, og der blev drukket meget i julen, dog ikke vin førend nytaarsdag og ud paa aftenen, ellers kun øl. I dette selskab blev de fleste drukne, og der forefaldt heftige slagsmaal, ganske paa gammel vis, saa at man ved at læse derom skulde tro, at man befandt sig i Egil Skallagrimssøns tider; Thorgils selv slog til en mand, der var i huset hos Brynjulv, med et stort drikkehom, rigt beslaaet med sølv og besat med stene, saa at han faldt, og hornet gik itu. Endnu omtales gulvene som be1agte med halm, hvilket viser, at der i det mindste her kun maa have været jordgulv, og hvad der er end besynderligere, er, at Bryn- julvs «frelsinger» omta1es, som om der endnu skulde findes frigivne; da dette neppe er muligt, maa man formode, at ordet «frelsinger» her har en anden betydning, eller at det endnu i lang tid efter trællevæsenets ophør vedblev at bruges som en be- nævnelse for leilændinger, fordi disse tidligere sandsynligvis har tilhørt de frigivnes klasse. Under enhver omstændighed viser det, hvor ubetydelig endnu paa den tid den selskabelige skranke var mellem herrer og tjenere; det samme sees ogsaa deraf— at
