1—11ST()H1P:. 809 mig, —— fandtes for omtrent 5O aar siden saa mange og store levninger af gamle mure og kjældere, at flere baade med sten blev ført derfra til gaarden Vesetvik, som da blev bebygget af den første residerende kapellan i Evenvik præstegjeld. Endelig heder det, at nogle gamle folk berettede, at gaarden Haveland, inderst i Nor(l-Gulfjor(len nær gaarden Nor(l- Gulen, skal i ældre tider have været kaldet Havneland — de ældre navneformer er imidlertid Haffreland, Hauarsland —- fordi alle s11ekker og skibe, som drog til Gulathing, søgte der sikker havn, naar de af frygt enten for storm eller fiende ikke vovede at ligge længere ude, medens thinget holdtes. Nils Dahl søger stedet for Gulathinget paa Evenvik præste- gaard eller deromkring Men idet han gaar ud fra, at «Gula» og «Gaulom» er identiske, søger han hovet paa Gaulom paa sin præstegaard. Sandsynligt er (let, at thinget har været holdt paa Guløen, som ligger en god fjerding vei sydøst for præstegaarden Guløen er en liden halvø og ved et smalt eid forbundet med gaarden Floli. Paa vestre, men især paa østre side af eidet er haa-dhavn. Øen er kuperet og fuld af smaamyrer. Fra eidet mod Floli er opgangen ikke ubekvem. Toppen af øen er en fjeldknaus, der langsomt sænker sig til alle sider. Det er ikke saa liden plads og der har sikkerligt været rum nok for de ca. l50 nævnde- mænd fra Gulathingslagen, som ifølge Magnus Lag-abøters lands- lov skulde samles her, ja selv for de ca. 25O, som Magnus Erlingssøns Gulathingslov paalægger møde. At der har været tilstrækkelig plads er indlysende, særlig naar erindres, at paa selve thingstedet, d. e. indenfor «de hellige baand» (vebönd) Sad kun lagretten, der udgjorde 36 mand, og det afhang vistnok af sagemes sensationelle beskaffenhed, hvorvidt en større almue samlede sig udenfor vebaandne. Stedets beskaffenhed synes saaledes ikke at udelukke rigtigheden af t-ra(litionen om, at thinget har staaet ((i Guley». Der er en gaard i Gulen som heder Stevnebø. StPfnubýr er baade i Eidsivathingsloven og i talrige diplomer fra det østen- og søndenfjeldske Norge en staaende tÞerminus for herreds- thingsted. Traditionen er nu for tiden denne: «Gulethingje ste paa Guløina, aa paa Stevnebø hudde Stevne- vitne, aa paa Segløina— budde Seglma-karene, aa i Glosvikja budde Losane (Lodsene); —— for «lose» aa glose da æ eit paa vort Maal: me kadla da te (g1ose», naar me sjer utøve ette naake, likaso Losane sjer etter Skjep. — Aa paa Haveland dar va Hamna deira; for Hav-eland æ da same so Hamneland.» (M.4. TaraIeger.) “
