808 NORl)RE BEBGENHrS .1mT. ligesom den nys nævnte fjord i Gulen herred, kløVer sig i tre arme, Som heder Nor(lgulen, .l[idtgulm og Sørýulen; ved hoved- fjordens munding ligger en gaard Gulestøen og et skjær G—ulesI(j(m-. Denne fjord findes ikke nævnt i nogen middelaldersk kilde. I x(Budstikke11» for 1824 førtes der en udførlig diskussion om Gulathingets beliggenhed af sorenskriver G. P. Blom, som havde bereist disse egne. Han kom til det resultat, at Gula- tl1ingetS sæde ikke maa søges i Gulen eller Evenviks preste- gjæld, men ved bunden af Dalsfjorden i Søndfjord, paa gaarden 0sen, der skal være det gamle Gaular, Atle jarls hovedsæde. Men i Egils saga Staar, at man fra Gulathinget reiser nord over Sognsjø, følgelig ligger Gulathinget søndenfor Sognesjø, ikke nor- denfor. Gaular og Gula, i nominativ Guli, er rent forskjellige ord, og ingen kilde bruger nogensinde betegnelsen «Gaulathing-—. At Gulathing holdtes ved Eve11Viks kirke, har vistnok ikke været sagnet blandt folk der. Stedet, hvor kirken ligger, heder ikke Guli. I de ældste optegnelser, hvor kirken nævnes («Bergens Kalvskind fra ca. 1320—3O), heder det: Kirkja i Ejvindarvikïä. Guli var derimod betegnelsen for fjorden. SognepræSten til Evenvik Nils Dahl har meddelt, i —:(Bustik- ken»s no. 62—-66 for 1824. en del sagn om Gulathing, hvilke sagn er samlede i 1823. Ogsaa han identifi(:—erer Gaulom, Gaula og Gulø. Alle folk i Evenvik præstegjeld kunde tale om Gulathing og de mærkelige ting, som paa den saa kaldte Gule og i egnen der omkring skulde være passerede. En i 1823 93 aar gammel mand fortalte: at paa Gule eller gaarden Floli have staaet mange slag mellem gamle kjæmper; en konge har der boet, Som kaldes Gule (formodentlig fabelZ) og paa F1oli fandtes for ikke mange aar siden et stort slagsverd i en høi, der ba-r mærke af, at enten en stor mand der har været begravet, eller og at et stort slag har staaet der. En anden gammel mand fortalte, at hans fader var født paa Stevnebø, og efter dennes sigende skulde meget fornemme folk der have levet i ol(ltiden, hvoraf gamle mure og kjældere længe skulde have vist spor, som da endnu saaes. Til Stevnebø skulde de ved Gulathinget tvistende parter været tilstevnede, men thinget stod ikke der; det samme stadfæstede flere gamle folk aldeles enstemmig. Baade yngre og ældre mænd fortalte: at paa G11, lige uden- for Stevnebø liggende, nu øde holme, der dog er temmelig flad og bevokset med lyng, skal den have boet, der enten forarbeidede eller satte seglene 11nder gamle ka1vskinds-breve, som paa Gula- thing blev udgivne, hvoraf den fik det navn, den endnu bærer, nemlig Seglø. Paa denne ø —— fortæller mange aldeles enstem-
