HlS’l’()Rll“I. 8(l? saa det rige, Haakon Adalsteinsfostre havde under sin umiddelbare bestyrelse, har hans hovedvirksomhed med hensyn til (i“l(cthingslo1=(w været at bringe Egda-, og Rygjafylkerne til at slutte sig sammen med de tre oprindelige gu1athingsfylker til en thingforening, lige- som Halvdan Svarte fik Viken og Oplandenes øvrige dele til at forene sig med de tre oprindelige Eidsivathingsfylker. Saadan forening maatte vistnok medføre forandring og omordning af enkelte lovbestemmelSer, saa at man paa en vis maade kan nævne Haakon som den egentlige ophav-smand til Gu1athingsloven, saa- dan som man i senere aarhundreder kjendte den. Til Gulathing hørte i et hvert fald senere ogsaa Sl1D111l1ØI’il- fylke og ved landsloven kom ogsaa Valdres og Hallingdal til. Denne udstrækning beholdt la-gdømmet (Gulathingslageu) dog kun en kortere tid. Alt i første tredjedel af 14de aarhundrede var dets sydlige del bleven udskilt med særskilt thingsted paa Avaldsnes paa Karmøen (senere i Stavanger); i begyndelsen af lode aarl1undre deltes dette nye lagdømme atter i to, idet Agde- siden fik særskilt lagthing (med flere thingsteder). Omvendt sloges atter Gulathi11gslagmandsembedet sammen med Bergens by, en ordning, der tilsidst blev fast og umiddelbart medførte, at ogsaa selve lagthingene for landdistriktet og byen smeltede sam- men. I Kristian IV’s norske lov af löO4 er derfor blot tale om
Bergens lagthing»; «Gulathing):— er forsvundet. Gulathings
aarlige samlingstid var tidligere torsdag efter paaske, men fra 1l63 af 28de juni (Peders Messe-aften). Ifølge landsloven af l274 var tiden for alle lagthingene 17de juni (Botolvsvaka). Helt fra slutningen af l3de aarhundrede, synes thinget regel- mæssig at være traadt sammen i Bergens by. Om det sted, hvor Gulathinget holdtes, har der været disku- teret. Det er utvilsomt, at Gulathinget har navn efter den fjord, Gu1en, i Gu1en herred, hvor thinget holdtes. I de ældre kilder forekommer navnet kun i genitiv og dativ i formen Gula; men i nominativ var navnet Guli; dermed passer det, at der ved to af de tre arme, i hvilke fjorden deler sig noget udenfor thingstedet, ligger gaarde af navn Nordgulen og Ø8tgllZ6’)i-, Som maa være benævnte efter fjordarmene. Ved den tredje arm har der sikkert været en gaard Sørgulen; men denne findes ikke nu; formodentlig har efter deling af gaarden de enkelte parters sær- navne, som saa ofte, fortrængt det gamle fællesnavn. Hoved- fjorden skal nu efter karterne hede GulcäZî’jorden. Der findes to andre fjorde i Bergens stift, som maa have havt det samme navn Guli. I Rugsund sogn i Nordfjord ligger en gaard Leirgulen ved bunden af en lang smal vik. Den nævnes et par gange i kongesagaerne: i Leirgula, Leirgola. Lidt længere mod syd, i Bremanger sogn, gaar en større fjord ind. der snart,
