Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/825

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

8lO NORDRE I3ERGENHUS AMT. G21lath“i1agslo1:(m. (GulaÞingslög) er de retsregler, der indtil Magnus Lagabøter gjaldt for Gulathingets omraade. Den be- tegnes son1 den ældre Gulathingslov i modsætning til den yngre, hvorved forstaaes Magnus’s lan(lSlov i den skikkelse, den an- vendtes i Gulathingslaỳgen. Gulathingsloven kjendes fra en paa en enkelt lakune nær nogenlunde fuldstændig bevaret membran, den saakaldte Codex Rangovianus i Kjøbenhavns universitets- bibliothek; den er skrevet med en haand fra midten eller sidste halvdel af l3de aarhundrede. viser en tekst, som, saa godt som i Sin helhed, synes at hidrøre fra 2den halvdel af 12te aarhundrede og antages at gjengive den reda-ktion, som Gulathingsloven fik ved en række paa et rigsmøde i Bergen 1l63 eller 1 164 vedtagne forandringer og in(lskud; disse indskud er paa en temmelig ud- vortes maade indflettet i den da foreliggende retsbog. Ogsaa af loven før rigsmødet i Bergen er der et brudstykke, der dog ogsaa bærer spor af overarbeidelser og in(lskud. Grun(lst-ammen i loven er et vel sammenhængende og efter enmerne i «bolker): (og kapitler) inddelt retsforedrag, hvilket maa være ført i pennen noget før aar l100, hvilken høie alder loven ogsaa røber i ind- hold og stil. End ikke de ældste islandske love giver et saa antikt billede af retstilstanden som Gulathingsloven; dens behandling af stoffet er for det meste indgaaende og anskuelig, og den er derfor en af de ypperste kilder for kjendskabet til norsk retsopfattelse og samfundsordning. Gulathingsloven var paa et udviklingStrin, nemlig i 1ste tredjedel af 1Ode aarhundrede, før den var nedtegnet, ifølge historiske vidnesbyrd grundlag og udgangspunkt for de særegne retsdannelser paa Island. Gula- thingSlovens stil kommer den mundtlige tale nær, idet den er nedskreven saa tidlig, at skriftlig fremstilling endm1 ikke havde skabt sig sin egen sprogtone. De sproglige former er i det store- taget afskrifstidens, ikke affattelsestidens; men dog har loven bevaret spor af oldgamle bøiningsmaader og et stort antal ord og udtryk, der allerede i l2te aarhundrede maa have været for- æl(lede. Fra Haakon A(lalsteinsy(bstres tid til kong Sum-ros tid. Paa Harald Graafelds tog til Danmark blev et af hans langskibe styret af .4rin- hjem h()rse fra Fjordene. I kampen mod Guld-Harald ved Ha1s i Limfjorden faldt han med Harald Graafeld (965). . Saalænge Haakon Ladejarl var Ved magten, kunde Gunhilds- sønnerne ikke holde sig nordenfor Stad. Erik Blodøkses søn, kong R(tgI2j3’ø(Z havde landet søndenfor Stad: Firdafylke, Sogn, Hordaland, Rogaland. Da Haakon jarl efter keiser Otto II’s tog til Danmark havde