besværlig og farlig vei». Margretestuen (Maristuen), som var ubeboet, da dr. Otto Sperling reiste, synes nu at have været beboet aaret rundt og havde i ethvert fald nogen tid i forveien faaet tilbygget nye huse.
«Den 18de Januar om Morgenen ginge vi til Fjelds, og lod vi os trække over Filefjeld paa Kjelke, og var der 8 Bønder for hver. Bagagen blev baaren og trukken af nogle og firti Bønder. Om Middagen kom vi udi Nystuen, som er midt paa Fjeldet og 2½ Mil derfra, og ned ad Fjeldet 2½ Mil til Skogstad, hvor vi laa om Natten. Paa Fjeldet var det mægtig koldt, og finge Bønderne store Bobler af Kulde udi Ansigtet, og Ørene svullede op, omendskjønt de trak os og arbeidede saa sterkt. Dennem gives for at drage over 4 Rigsdaler; men eftersom Vicekantsler haver Skyds fri, saa nød vi hannem godt og gav dog en Drikkepenge.
Der er en del ældre reisebeskrivelser, foranlediget ved kongers reiser, af hvilke man kan se, hvorledes man reiste i ældre tid.
Kristian V, der den 26de juli 1685 havde forladt Trondhjem, lagde veien til Bergen igjennem Orkedalen og Surendalen, hvorefter han dels paa baad, dels over land passerede Nordmøre, Romsdal og Søndmøre. Overalt mønstredes kompanivis det militær, der hørte hjemme i de egne, hvorigjennem hans reise gik. Ogsaa for Nordre Bergenhus’s vedkommende foregik færden for det meste paa baad langs kysten. Kun Mandseidet «med dets besværlige onde Vei, som udi visse Maader værre er end Doffrefield», passeredes paa hesteryggen.
«Dette Mans Eyde,» heder det i den officielle beskrivelse af reisen (trykt i «Vidar» f. 1889), «er ikkuns et forfærdeligt høyt Bierg, næsten dobbelt saa høyt som det paa Doffrefield og lige saa slemt at passere baade [for] des Steiglhed Skyld at op og neder komme saavelsom og for des onde og smale udi Klippen udhugne og ujævne Vey, hvor Hesten fra et Stykke til et andet faar at springe, og er den gandske heele Passage ey anderledes end som lige op, og naar man kommer øverst op, da lige saa steil neder igien paa den anden Side. Uanseet at dette Bierg var saa steil og slemt at passere, tilmed ogsaa samme Tid laa en tyk Taage over Bierget, at man ikke 6 Trin kunde fra sig see, blev Hans Kongl. Mayst. dog stille paa Hesten den gandske Vey over, og qvitterede den ikke, som vel den største Del af Suiten fik at giøre.»
Af kong Fredrik IV’s reise i Norge 1704 har man en paa fransk skreven fremstilling af hans uegte broder general-admiralløitnant Gyldenløve og oversat af C. Engelstrup (Christiania 1770).
