Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/712

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
699
KOMMUNIKATIONSMIDLER.


Fra Bergen, hvor kongen og hans følge ankom den 12te juli, gik reisen for det meste paa baad til Romsdals amt. Gyldenløve klager over den mængde tiggere, som mødte op i baad for at bede de reisende om almisse, og omtaler den mængde spedalske, som fandtes paa kysten mellem Stavanger og Trondhjem. «Landets Folk,» skriver han, «tilskriver denne græsselige Sygdom den Mængde Fisk, de spiser, og den liden Agtsomhed de Friske har for at sky dem, der er besmittede med dette Onde.» Ved Smørhavn viste vicestatholder Gabel kongen en forekomst af jaspis. Ved Maalø saa følget en klippe, der sagdes at have været et kvindemenneske, der af St. Olav var forvandlet til sten. Veien over Mandseidet tilbagelagdes tilhest.

Kristian VI, der i juli 1733 reiste langs kysten nordenfra Trondhjem til Bergen, havde i sit følge dronning Sofia Magdalene og Svigermoderen markgrevinden af Bayreuth-Culmbach. Hensynet til de høie damer gjorde sig gjældende paa forskjellig vis, og navnlig maatte der gjøres idelige ophold underveis, naar veiret ikke var rigtig smukt. Fra lørdag den 1ste august til lørdag den 8de havde eskadren saaledes maattet ligge over i Aalesund, hvorefter den sidstnævnte dags aften drog til Haugsholmen. Herfra gik færden paa baade indtil Mandseidet, hvorover de kongelige herskaber saa tog. «Denne Vey til Lands,» heder det i J. Kjerulfs Journal over reisen, «var meget difflciel, saa at ikke kunde bruges enten Vogn eller Cariol. Hans Mayest. maatte derfore sætte sig til Hæst, og undertiden og bemøye sig med at gaa til Fods. For Hendes Mayest. Dronningen og Markgrevinden blev forfærdiget en Machine som en Bære-Baar, hvor paa de sig satte, og ved Bønderne bleve frembragte. De andre af Sviten fremkom enten til Fods eller til Hæst, Hoff-Tver-Sadler, ja heel besværlig og dem ubevandt. Ved Ankomsten over Eidet, befandtes en till Stykker Vinge-Baader, som derpaa Sviten imodtog og videre frembragte til Selliø Prestegaard.» Færden gik derpaa videre over Smørhavn, Furusund, Evenvik, Kilstrømmen og Alverstrømmen til Bergen som naaedes ved midnat onsdag den 12te august.

Det besøg, som kong Fredrik V i 1749 aflagde i Norge, skylder vi to reisebeskrivelser, den ene en skildring af den reise, kom biskop Erich Pontoppidan i denne anledning foretog fra Bergen over Filefjeld ind til Norges hovedstad, den anden et ufuldendt udkast til en fremstilling af selve kongefærden, forfattet af etatsraad E. I. Jessen.

«Da hans Majestæt i Aaret 1749 foretog sig at glæde Norge med sin livsalige Nærværelse,» saaledes begynder Pontoppidan sin skildring, der giver et ret interessant billede af de besværligheder, som var forbundne med en reise hertillands for henved 150 aar