disse fjelde, først over fra Valdres ned i Lærdal, saa fjeldveien fra Lærdal over til Flaam, hvilken strækning vistnok er sagaens Raudafjeld, og saa fra Flaam til Voss sandsynligvis over Gravehalsen, og saa med stor fare den samme vei tilbage, saaledes som nedenfor under amtets historie forklaret. Ligesaa har Sverre i 1198 faret denne vei over Voss, Flaam, Lærdal og derfra til Valdres.
I Inge Baardssøns saga fortælles, at i aar 1206 drog jarl Haakon Galen fra Bergen for at hjælpe sin broder kong Inge i Nidaros; han tog op over Borgeskaret og ned i Osterfjord, op paa Voss og over Raudafjall, kom saa ned i Lærdal, derfra op paa Valdres og Gudbrandsdalen og videre til Trondhjem.
Der er en del ældre reiseskildringer, som har nogen interesse til at vise reiselivet i den tid. Lægen Otto Sperling har beskrevet en færd over Filefjeld ved vintertid ca. 1630. Sperling reiste sjøveien ind til Sogn, hvor han tog ind hos en bonde saa længe, til der var bestilt folk, som kunde hjælpe til at skaffe ham og hans gods over fjeldet. «Min Bonde,» skriver han, «gjorde os Sko af vaade Kalvskind, forat vi saa meget bedre kunde gaa paa Sneen. Han gjorde os ogsaa Truger, med hvilke vi kunde gaa i den dybe Sne ovenpaa Fjeldene. Disse saakaldte Truger er som et lidet Tøndebaand, gjennemtrukket med Snore, midt i hvilket man stikker Skoen af Kalveskind, og binder man dem til ovenpaa Foden. — — Da nu alt var færdigt, begynde vi en Morgen meget tidlig at bestige Fjeldet med vore Kalveskinds Sko; thi der laa endnu ikke saa høi Sne. Men da vi havde naaet Fjeldets Top, maatte vi tage vore Truger paa. Disse hjalp os dog ikke altid, saa at vi sank dybt ned i Sneen, og maatte da den ene hjælpe den anden op, hvorved vi bleve meget trætte og ofte maatte sætte os ned i Sneen og hvile os lidt. Paa hele Fjeldet var ikke et Træ at se, men hist og her var der opreist høie Stager, omtrent 20 Skridt fra hinanden, hvilke viste den Vei, man skulde gaa. Midt paa Fjeldet staar et Hus, som de kalder Maristue; der tog vi ind, men der var intet menneske deri, men det er kun sat der for de Reisendes Skyld, at de kan tage derind ved Nat og Dag.» Herfra fortsatte de reisende vandringen, som efter hver hvil faldt dem besværligere, til de kom til Valdres. Siden tog Sperling skyds til Kristiania, som naaedes efter 8 dages forløb.
Straks over nytaar 1674 reiste Korfits Braem i følge med vicekantsleren Johan Fredrik Marskalck over Sogn til Kristiania. De to baade, hvorpaa følget reiste, blev roet hver af 12 mand ind gjennem Sognefjorden til Lærdal, hvorfra reisen gik over land. Den første del af veien opigjennem dalen til Ljøsne betegner han som «lystig»: men Galderne kalder han, «en
