Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/708

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
695
KOMMUNIKATIONSMIDLER.


Forbruget af dynamit pr. maskinsalve er ca. 20 kg.

Fremdriften i maskinstollen har i den korte tid, som er forløbet, været ca. 46 meter pr. maaned. Arbeidet i maskinstollen paagaar uafbrudt dag og nat (helligdage undtagen) med 3—dobbelt skift af mandskab. For det øvrige arbeide i tunnelen, der ligeledes paagaar dag og nat, anvendes kun dobbelt skift af mandskab.

Efter indførelsen af maskinboring i stollen paa østsiden (Myrdalen) udfordres en gjennemsnitlig maanedlig fremdrift af 40 meter — paa vestsiden en saadan paa 45 meter —, forat bundstollens gjennemslag skal kunne opnaaes mod slutningen af marts 1902.

Fordringen i stollen sker med heste paa en skinnegang af 0.7 meters bredde.

I Gravehalstunne1en gjenstod den 1ste marts 1901 1501.6 meter af den 5311 meter lange tunnel.

Arbeiderne bor i barakker. Barakkerne er dels udstyrede med flere mindre værelser beregnede for 6 mand, dels kun afdelte i et par store værelser, hvor da sengestederne er anbragte langs væggene og over hverandre. Som regel er barakkerne byggede af træmaterialier, men indover Moldaadalen mod Taugevatn er flere barakker af sten allerede opførte.

Fra Aurlandsfjordens bund ved Fretteim, gjennem Flaamsdalen til Kaardal er anlagt ny vei langs elven hele dalen opigjennem. Fra Kaardal er veien i 17 slyng arbeidet op til fjeldet til Vatnehalsen og Myrdalselven. Veien fra Flaamsdalen til Gravehalstunnelens østre ende, ligesom veien fra Voss til Gravehalstunnelens vestre ende, er anlagt af kontraktørerne ved tunnelarbeidet for senere at overtages af amtet som offentlig vei.

Ved det fjeld øst for Myrdalssæter, hvorigjennem jernbanelinjen gaar, paa stupet nær Kjosfos er bygget Vatnehalsens hotel i 1899. Veie og ældre reisende. Veie, naar derved forstaaes veie, som man kan kjøre paa med hjulredskaber, har der neppe været i amtet før Lærdalsveien blev færdig i 1793. De beskrivelser, som er levnede fra ældre reiser, viser, at hvor man ikke kunde komme frem med baad, der maatte man paa hesteryggen, hvis man ikke tog benene fat. Om vinteren var det paa sine steder bedre at fare end om sommeren paa grund af, at sneen dækkede alle veienes ujevnheder, saa slæde kunde bruges. Enkelte distingverede reisende blev undertiden trukket af folk paa kjelker med ski under over fjeldet, og man har eksempel paa, at dronningen blev baaret i bærestole.

Hovedforbindelsen mellem Østlandet og Vestlandet var den gjennem Valdres over Filefjeld og ned til Lærdal.