hvilken man imidlertid havde haabet at kunne øge til 0.95 meter.
Sprængningsarbeidet paabegyndtes i kalotten eller i den øvre profildel, og derefter fortsattes nedover. Den herved i tiden fra arbeidets paabegyndelse til begyndelsen af aaret 1899 opnaaede gjennemsnitlige dagsfremdrift var 0.35 meter.
I begyndelsen af 1899 besluttede man at indføre maskinboring paa østsiden baade i retningsstollen og i dennes udvidelse til siden og i udvidelsen til fuldt profil. For alle arbeidssteder valgtes stødboremaskinen «Frølich», konstruktion I, med trykluftdrift.
Kraften for maskinboring, ventilation, elektrisk belysning og for værkstedernes drift blev taget fra Kjosfos i Moldaadalen ved Kaardalselvens udløb af Reinungsvatn. Vandet ledes først gjennem en trærende til en stor beholder og fra denne gjennem jernrør som trykvand til turbinerne, der er anbragte ved foden af fossen i kraftstationen. Denne ligger ca. 2 km. fra tunnelaabningen og har to turbiner, hver paa 130 hestekræfter, der hver driver en dynamo. Dette kraftanlæg skal kun for den halve del tjene til brug for Gravehalstunnelen, medens den anden halvdel skal være til disposition for andre mindre tunnelarbeider længere oppe, der skal udføres direkte af staten. Kraften til tunnelen overføres gjennem en 2 km. lang overjordisk ledning ved en høispændt trefaset elektrisk strøm à 2000 volts spænding, hvilken transformeres i en ved tunnelaabningen opført værkstedsbygning til drift af luftkompressorerne for boremaskinerne, en centrifugalventilator for ventilation i tunnelen, kraft til værkstedsmaskinerne og til elektrisk lys for værkstedet, administrationsbolig og arbeiderbarakker.
Luftkompressorerne for boremaskinerne bestaar af to kompressorcylindre af 300 millimeters diameter og 800 millimeters slag med 160 omdreininger pr. minut. Disse komprimerer luften til 5 atmosfærers overtryk, der føres til en i tunnelen anbragt vindkjedel af ca. 10 m.3 indhold, hvoraf luften gjennem en 60 millimeters rørledning føres ind gjennem tunnelen til boremaskinerne.
Maskinboringen paa østsiden blev paabegyndt den 24de mai 1899, foreløbig med 2 maskiner for bundstollen, idet udvidelsen af samme først senere og udsprængningen af øvre del ligeledes først senere blev paabegyndt. Arbeidet i bundstollen drives paa lignende maade som paa vestsiden. Paa grund af borhullernes mindre størrelse, 40 à 35 millimeters diameter, maa imidlertid disses antal gjøres større og dybden af angrebene mindre end ved de Brandtske maskiner. I almindelighed bores for maskinstollen 21 à 23 huller af ca. 1.2 til 1.5 meters dybde, inddriften for hver maskinsalve har været 1.0 til 1.2 meter.
