l3l-2l-’()I‘KNlNG. 67ll bisk. Omtrent det samme Spises i de ytre dele af Sogn til bisk. l Sulen bruges hjemmebagte kager af sigtet rugmel og melk eller kaffe. Kaffe er ikke brugt til stadighed til frokost, skjønt den ofte bruges, naar kreaturerne er tilsæters. Til dogurd Spises i alle herreder i Sogn, naar undtages Gulen og Sulen, grød og melk, mest bygmelsgrød, men ogsaa havregrø(l med sur melk. og om sommeren og ellers. naar der ikke er til- gang paa meIk, bruges myse istedet. I Gulen og Sulen Spises fisk Og poteter eller spegesild og poteter, dels med, dels uden suppe til. Til mon bruges ofte sild og poteter, Salt fisk og suppe, af og til kjød og flesk med poteter, undertiden Ost med melk eller myse til. I Gulen bruges brød og melk til non; i Sulen fisk og poteter eller melk og fladbrød. Til kvelds bruges grød og melk som til dogurd eller grød og myse eller bygsuppe. I Vik bruges lørdags kveld fladbrød med Smør og ludefisk paa ved siden af syresuppe. I Gulen bruges foruden grød og melk tildels ogsaa sild og poteter; i Sulen bruges, hvis man har fisket om dagen, fersk fisk med lever og suppe til. Kaffe angives ingenlunde som almindelig benytt-et, undertiden bruges den til den saakaldte fyrebisk tidlig om morgenen med brød til. Rarkebrød har været anvendt mange steder i vort land, naar der herskede k0rnmange1; men det er ikke blot et surrogat, man har grebet til, naar kornet slap op. Barkebrødet har til sine tider været noksaa almindeligt paa landsbygden, ialfald paa Vestlandet. Da kornet stadig blev billigere, tabte brugen af barkebrødet sig. Der er dog endnu enkelte, omend faa steder, hvor man skatter det og fo1—etrækker det for brød udelukkende tilberedt af kornmel, saaledes i Ortnevik i. Sogn. De store barkstrimler formales til mel, hvoraf bages store gfladbrødleiver. Det er særlig almebarken, kanske alene denne nu, der an- vendes til brød. Den ansees for den mest velsmagende.„ Af denne grund maaske er brugen af barkebrødet indskrænket til steder, hvor der er adgang til at skaffe sig almebark. Barken hakkes, gjerne sammen med de unge skud, paa en almindelig hakkemaskine. Det hele tørres derefter og males paa samme maade som korn. Til bagning bruger man i regelen en tredjedel almemel tilsat byg— eller havremel. Lægger man særlig bret paa udseendet, kan man fjerne den mørke ydre bark, hvad uden Vanskelighed ka-n ske, medens barken endnu er i raa tilstand, og brødet bliver da hvidere, men dets velsmag lider neppe noget, om man benytter barken i sin helhed. Almemelet er let fordøieligt. Blandet med melk eller vand ansees det som et fortrinligt kalvefoder. —
