BI—2l‘’0LKNlNG. 677 dengang ingen Sjeldenhed at finde kjed og flesk flere aar gan1— melt — 6 a 8 op til 12 aar, kanske endnu ældre. En saadan fleskeskinke var gulbrun udvendig, tildels pulveriseret indvendig — og hang som en skueret. Nu er kjed og flesk sjelden over I aar, i det høieste 2 aar, derimod bliver det saagodtsom aldrig benyttet i fersk tilstand — noget, der ansees for edselhed. Distriktslægen i [ndviken distrikt roser i modsætning til de andre distriktslæger kostholdet, idet han siger: Folk lever godt, ja udmærket. Spiseseddelen [omtrent saa: morgen: potetkage med Smør eller remme paa, melk eller sjelden kaffe; frokost: kjedmad med poteter, suppe og bred; non; sild eller fisk, eller, da den er sjelden i den senere tid, kjed eller flesk, og om aftenen grød og melk eller dravle. Om sommeren 1 maal til, oftest grød og melk. Slig lever omtrent alle gaardmænd og husmænd. Rensligheden er det saa lala med. Her findes nogle nydelige gaarde, men mange meget skidne og en del midt imellem. Franskmanden de Latoc-nay(*, der reiste her i slutningen af det 18de aarhundrede, skriver fra Sen(lj)“ord.— «Kvinderne tillager maden for mændene; efter en bordben sætter disse sig hen i et hjerne i stuen og spiser i ro; naar de er færdig sætter kvinderne sig sammen i et andet hjerne og spiser det, som er tilovers. Jeg vil ikke sige, at dette er videre hefligt, men det er bevis paa, at kvinderne i alle samfunds- klasser i Norge, undtagen i Trondhjem og i Kristiania, ved, hvilken agtelse de skylder deres herrer og mestere. Levemaaden i Kirm omtales som overordentlig daarlig paa de fleste steder, og fattigdommen inden distriktet som stor; sild og anden fisk samt poteter er mangesteds den almindelige ret. Fra Ytr11 M)r(lflord heder det: Gred og fisk er den hoved- sagelige mad. Den fisk, der ikke nydes fersk, bliver dels saltet, dels terret i usaltet stand og nydes da dels kogt, dels ukogt, som f. eks. sild. Gjæret bred nydes som regel ikke til daglig- dags. Foruden fladbred — dels af havremel, dels af byg og rug- — bruges kager, der bages af u æret deig, dels med, dels uden poteter, og steges paa ovnen, indtil der er dannet en myg skorpe; de spises paasmurt smør, sirup, grød eller «gombe» ɔ: melk ind- kogt sammen med mel. Melk benyttes meget; men melkepro- duktionen er saa ujevnt fordelt over aaret, at man paa de fleste steder ikke har melk aaret rundt. Aarsagen hertil er en nær op til sultefodring grændsende sparsommelighed med høst om vinteren og uhensigtsmæssig ordning med budrotten om sommeren. Af kjekkenvækster anvendes i husholdningen lidt leg og lidt kaalrabi. Der er et altfor ensformigt kosthold. Denne omstæn-
