56 N()RI)Rl-Z Bl-2RGENHUS AMT. flere dybe og brede sprækker parallelt med fjeldvæggen, den ene Sprække indenfor den anden. De bliver bredere for hvert aar. En sprække, som en gut havde kunnet skræve over, maa nu, 25 aar senere, tages i sprang for at komme over. Sandsynligvis kommer her engang til at gaa store ras. “ Der er noget storladent uhyggeligt ved Hornelen. Undertiden raser der sten ud af fjeldet og ned paa Sjøen. Under en ud- rasning, som fandt sted sommeren 1865, løsnede øverst i hornet vældige fjeldmasser, og med bra-g styrtede de ud; sjøen stod i kog, og svovllugt og stenstøv mærkedes af folk en fjerdingsvei borte. Fra dette skred skriver sig den vældige ur, som ligger straks syd for Juratind og skiller sig fra de øvrige, tidligere udrasninger ved sit lyse udseende. Hornelens østside er som nævnt i ]897 besteget af K. Bing og Anders Jeremiassen Honskaar. Den nedre halvdel er mindre steil, og her veksler ur med græsmark; dog findes ogsaa her ad- skillige hamre. Den øvre halvdel derimod stiger overordentlig brat tilveirs. Gjennemsnitlig har den nedre del en heldnings- Vinkel paa ca. 4()Ô, den øvre del 7OÓ. Grændsen mellem det øvre og nedre parti gaar nogenlunde horiZontalt halvveis oppe i fjeldet lige bort til selve nordøsthjørnet og kaldes H(Wngjeskaaren. Op til Hengjeskaaren havde folk gaaet, men her begynder store vanskeligheder. Herfra og helt op faar fjeldet en anden karakter; Tl(’(Z6l2.fO)’ Hengjeskaaren er fjeldsiden paa de fleste steder jeVnt skraa og mu1drig, ov(Wji)r nøgen og brat, undertiden lodret og paa sine steder udoverludende. Paa de fleste steder var der under klatringen fodfæste eller haandtag at faa, og paa den øverste strækning er der en brat skaare. Det vanskeligste sted er her i en strupe, hvor kolossale stene har lagt sig i skaaren og danner taget i en hule, som er 5—6 favne høi, medens hellen er 9—1O favne tyk. At komme op disse 15 favne er et kunststykke. Opstig- ningen tog 4 timer, deraf 1 time til disse 15 favne eller 9O fod. Større øer ved mundingen af Nordfjord er RugsZmdø, skilt fra fastlandet ved Rugsund og fra Bremangerland ved Skate- strømmen, videre I—[u-S—evaagø, 326 meter høi, mellem Faafjord og Vaagsfjord. Nordenfor denne følger den store ø Vaagsø, der er skilt fra fastlandet ved Ulvesund. (?’(fasund omtales ofte i sagaerne; her laa Erik Blodøkses sønner i 7 døgn; til Ulvesund seilede Olav den hellige paa sin første færd til Norge fra Selje, og i Sigvat skalds I—3eæ“søglvLs-:;isur nævnes Ulvesund som det sted, hvor Magnus den gode havde lovet bønderne bedre Vilkaar end dem, han gav dem. Vaagsø falder nordvestlig steilt af i Mehuken, 442 meter;
