Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NATum.1G B1::SKAFF1::NHE1). 55 Med hvasse klør den hugger i dit brySt, — de fæSte ei — —; og vred den flyr tilbage lavt til den fod, hvor ynglen og dens mage gjenkalde den med l1æs, uafbrudt røst. Ogsaa broderen, Claus Frimann, har sunget til Hornelens pris. Om Hornelen skriver Welh-ave)a.— «Paa øen Bremanger, der ligger ved Nordfjords munding, omtrent 3 mile søndenfor Stad, stiger dette fjeld til en betydelig høide lige op fra vandspeilet; langt ude paa havet er det et kjendeligt Sjømærke, og ved solnedgang skygger det vide over sundet og bygden. Oppe paa fjeldet fren1— hæver sig fra den øvrige klippemasse det vældige Smalsarhorn, som sagnet giver forskjellige udtydninger. Hornelens væg er glat og mørk, og dens øverste kam er udskaaren næsten som en kreneleret murtinde. Sagnet fortæller, at Olav Trygvessøn har hest-eget dette fjeld. Og det forekommer i en af kjæmpeviserne om Hellig Olav, hvor det kaldes Homelummer. Da kongen engang her sprængte sig et sund paa sin hurtige seilads, kom troldet ud af fjeldet og raabte: Sig, du mand med dit hvide skjæg, hvi seiler du saa min klippevæg? men Olav svarede: Sta-t, trold, nu evig der i sten, saa gjør du ei nogen mand mer l11e11.— Hornelen eller fjeldstrækningen øst for Berlepolleu har en temmelig regelret, firkantet form, brat paa alle sider, med taarn eller tinder, saaledes et —taarn i hvert af de fire hjørner; forøvrigt er overfladen forholdsvis jevn. Hornelen kaldes imidlertid først og fremst taarnet (896 m. o. h.) i borgens nordøstre hjørne med særlig steile sider. Juratind kaldes en hvas tind i Hornelens nordøstre hjørne, ret under hornets bratteste styrtning; den naar ca. 450 meter over havet og er aldrig besteget. “ Fjeldvæggens syd— og nordende har fremspringende taarne, i syd .Iutulti12d, tildels skilt fra fjeldvæggen ved en vældig kløft, .Iutulskaaren; i nord vistnok det i sagaen nævnte Smalsarhorn og paa pynten nedenfor hornet som nævnt .]aratind. I selveste nordøsthjørnet, hvor Hornelens øst— og nordside støder sammen — ret op af Juratind altsaa — sees en omtrent lodret styrtning paa kanske 1O0 favne eller mer. Store udrasninger har i senere aar fundet sted i denne styrtning. Inde paa fladen øverst paa Hornolen har fjeldmassen slaaet