Bl-2F()I.l(NlN(i. li?‘)7 lig doyper deg paa ei vo11: autan Johanna el(le1— Jo11. — Det er her interessant, at navnene Johanna og Johannes i den katholske liturgi svarer til vort N. N. I Lavik i Sogn døbes utboren saale(les: .‘E du han elde ho? Du ska l1eita Anna eI(le .I(1.1‘ Utboren har paa enkelte steder holdt et saadant spektakel paa veien, at man neppe har kIll1Ilet gaa der i mørke. Den har endog hængt Sig paa skuldrene af folk og gjort sig saa tung, at de neppe kunde slæbe sig frem med den. I saadant tilfælde maa man se at komme ind paa en aker; thi det er med utboren som med andet troldskab, den skyr altid akeren. (I—var Aasen). Utboren, født ved efterbyrden, omtales i dette sagn, berettet af Jakob Myklebust fra Breim; I ?tbO—ren . Der var en jormor, som var saa uforsigtig ikke at brænde efterbyrden, men lagde den i en bøtte, som sattes under en bænk. Der blev den glemt. Barselkonen reiste nogen tid efter til kirke med barnet, og en jente var hjemme alene. Frem paa dagen skulde jenten koge mad til kirkefolket, og mens hun stelte med ilden, hørte hun en stemme i stuen. Da hun kom derind, hørte hun tydelig disse ord: «Beina gjæres lang, bytta gjæres trang, no lyster eg at dansa.» Som jenten stod der forskrækket, kom frem fra en krog en stor, grov n1and, som vilde danse med hen(le. Hun sprang ud i kjøkkenet og slog døren i laas efter sig; men han kom efter gjennem den lukkede dør. Hun turde da ikke springe længere bort, men spurgte, hvorfra han var kommen. Han sagde, at han var bleven til inde i stuen og havde ligget i bøtten under bænken; der vilde han nu ikke ligge længere. Han sagde og, at konen i huset var hans mor. (—:Men kor æ ho, for no vil eg suga,» sagde han. Da jenten svared(“, at hun— var i kirken, men snart kom, sagde han, at han vilde suge hende ihjel, naar hun kom, fordi hun ikke var hjemn1e, naar han vilde. Pigen spurgte, hvorledes han kunde komme gjennem den lukkede dør, og da sagde han, at han kunde gaa gjennem alle hul og gjøre sig saa liden, som han vilde. Saa fik hun ham til at lægge sig ind i et lidet skrin, saa at han kunde vise, at han kunde krybe ud af nøglehullet. Men da gik det ham ilde, thi der var krok og ikke uøglehul paa skrinet. Jenten satte kroken for, og han maatte blive i skrinet, som hun hængte over ilden; trods skrig og bønner brændte hun op baade ski-in(1t og ham. 42 — Nordre Bergenhus amt-
