lið6 N()Rl)lll“2 Bl-2RGl-2NHUS AMT. (paa Færøerne har hun endog 42 haler); ja ogsaa udenfor Norden møder vi den samme ældgamle tanke, f. eks..i navnet paa an- forersken for den nordtyske rei, fru Róse, som betyder hoppe At huldrene har kohale, er almindelig bekjendt; den gudbra11ds- dalske trollhulder, som kaldes Langrove, har hestehale, og naar hun nævnes ved navn, mister hun sin fagre skikkelse, knegger og viser sig som mærr. . Troldkjærringer, som rider paa en sop1ing, afløser i Nordfjord paa en vis maade joleskreia, og de samles paa Hornelen, som denne beretning viser: Julenat og St. Hansnat samledes alle troldkjærringeri Nord- fjord paa Hornelen; der holdt de leik med Gamleerik. En jule- nat skulde en troldkjæring reise til Hornelen, men vilde ikke, at manden skulde vide det; derfor listede hun sig fra manden ud af sengen, gik ind i stuen og satte sig paa en sovl og sagde: “îBeine veien fram», og saa bar det op gjennem ljoren. Men tjenestegutten havde seet det og gjorde efter, som konen havde gjort med de samme ord, og ogsaa med ham bar det gennem ljoren og videre, til han kom til en stor flok med folk, og blandt dem drog han kjendsel paa sin madmoder. Da var der en, som vilde danse med ham, men han slog korSets tegn for sig. Da for- svandt de a1le, bare hans madmoder blev igjen. Hun likte ikke, at hun var opdaget, og gutten vidste ikke, hvorledes han skulde komme hjem, eller hvor han var. Troldkjærringen lovede ham skyds, hvis han ikke vilde fortælle nogen, at hun var med blandt troldkjærringerne. Og saa skulde han ogsaa love, naar han kom hjem, at tage bidslet af hesten og slaa den over ryggen mod øst. Saa gik det fort hjem. Gutten bandt hesten efter bidslet, som man pleier, gik ind og spurgte husbonden, om han vilde kjøbe en tobba (hoppe) af ham. De kom overens om prisen, og gutten tog da bidslet af hoppen og slog den over ryg-gen. Med det samme blev hoppen til en kjærring, og manden saa straks, at det var hans egen Manden spurgte, om det ikke var hun, som laa med ham inat Troldkjærringen svarede, at det var den kvite gjeiten deres, som laa med ham. Utbm-den eller utboren— (paa oldnorsk ‘átburdr) har en dobbelt betydning, idet det enten betyder efterbyrden, i hvilken man har seet et tvillingvæsen til det fødte barn, dels er det det i dølgs- maal fødte barn, som er udsat eller kastet bort eller gravet ned. De er især generende, naar de er udøbte, og de græder og klager. Vil man skaffe utburden fred, skal man døbe ham. Men her indtræder den vanskelighed, at man ikke kjender kjøn11et. Naar man kristner slige, skal man derfor sige:
