Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/664

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

BP:1—()1.1O:1N(;. 651 kom et— fremmed kvindfolk og bad. «Aanei.» sa’n, —(eg ha’kje nokot til gje’ eg,» Sa’n, «eg ha slik vanlukka— med besti,» sa’n.» «Aa, du ka-nu ikkje venta deg annat, du,» sa hun,Þ «fjosen din stend i vegen; graduksen gjer sine ting beint ned paa fremste bordsende aat inkvan.îɔ At det er farligt at slaa ud varmt vand der, hvor under- jordiske holder til, var Ludvig Holberg bekjendt, og da han var i Sogn i Sin barndom og paa Voss i sin ungdom, er det ikke usandsynligt, at det er erindringer fra Norge, som han benytter i Peder Paars::, hvor han omtaler dette. Da den kyndige Gun- nild bliver kaldt til den elskovsyge Ni1le, heder det: Hun sagde: Xille! hør, I pisset har i (iaar. — .Ia. si-an-ed hnn, sliig Synd jeg fast hver Dag begaar. — .xch! raabte (iunnild da, I vil mig ikke here, Jeg ple)—er ingen Snak og Slad(ler med mig fore; I sanda11t haver giort just paa et saadant Sted, Hvorunder samme Tiid et Maaltid var bered- l-’or underjor(lske Folk, det hele Lag forvirret Og (Ienn1—m alle saa mod eder har opirret. v He(Z(lre)z. Beretningen om huldren findes i mange bygder, og dels i eventyr og dels i sagn lever hun næsten overalt. — Hun er i regelen vakker og er ordentlig k1ædt. I Søndfjord har hun sort stak, grønne strørnper, grønrudet forklæde, grønt liv og er skjorteærmet. Hun er elskovsfuld og vil gjerne gifte sig med de gutter, hun har fattet godhed for; hun opfører sig i regelen meget reelt, ofte bedre end de mænd, med hvilke hun kommer i ægteskab Hendes største feil er, at hun har kohale, men den falder af, naar hun bliver kristnet. Der er adskillige folk, om hvilke det heder, at de er af huldreæt. Huldren, siger Ivar Aasen i 1843, heder i Sogn huldi, i Hardanger hal(la, men nordligst i Bergens stift huldr. Mandsper- sonerne blandt huldrefolket bliver kun sjelden omtalt, og der synes mangesteds ikke at findes noget navn for dem; i Hardanger siger man dog hltl(Z(l-Dl(l)l77, i Nor-dhordland hullekadl. Her er en beretning om en gut, som hu1dren interesserte sig for: (.ir-im paa Hu-so. Ein gaang va da, at ei kaana paa Huso hadde aatt ein saan, so dei vilde kalla Grim; daa kom da ei huld aa fortalde,